Spring over hovedmenu

Reformer af beskæftigelsesindsatsen

Her kan du finde de store reformer på beskæftigelsesområdet, der er gennemført siden 2012, og som har til formål at flytte mennesker fra offentlig forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet.

Jobreform I

Med jobreformen blev der indført et kontanthjælpsloft og 225-timersregel for at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Med kontanthjælpsloftet er der sat en grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser. 225-timersreglen betyder, at man skal have mindst 225 timers beskæftigelse i løbet af et år for ikke at blive trukket i ydelsen.




Læs mere på star.dk

Reform af førtidspension og fleksjob

Det grundlæggende princip bag reformen er, at det ikke er perspektivrigt for hverken den enkelte borger eller samfundet at opgive mennesker til et passivt liv på førtidspension. Adgangen til førtidspension blev begrænset, så personer under 40 år som udgangspunkt ikke kan få tilkendt førtidspension – medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Der blev indført ressourceforløb for at sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Og fleksjobordningen blev målrettet for at sikre, at også personer med en lille arbejdsevne kan få gavn af ordningen.

Læs mere på star.dk

Dagpengereform

Dagpengereformen er delt op i to reformer. Et nyt dagpengesystem for lønmodtagere med mulighed for fleksibel genoptjening af op til et års ekstra dagpengeret. Et nyt dagpengesystem for selvstændige og atypisk beskæftigede. Fælles for begge reformer er et styrket incitament til at tage et arbejde i løbet af dagpengeperioden og større tryghed, hvis man mister sit job – uanset hvordan man er beskæftiget.

Læs mere på star.dk

Reform af refusionssystemet

Med reformen er der indført et mere gennemskueligt refusionssystem, hvor refusionssatsen som udgangspunkt er ens på tværs af ydelser – og falder over tid. Det giver kommunerne et større økonomisk ansvar for forsørgelsesudgifterne og incitament til at investere målrettet i at få borgere hurtigt i beskæftigelse.

Læs mere på star.dk

Beskæftigelsesreform

Med reformen er der kommet større fokus på at opkvalificere ledige, så ledige i højere grad besidder de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Der blev indført mulighed for at få et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært og mere jobrettet uddannelse. Jobcentrenes service til og samarbejde med virksomheder blev også opprioriteret med reformen.

Læs mere på star.dk

Sygedagpengereform

En central intention med sygedagpengereformen er, at sygedagpengemodtagere er sikret et forsørgelsesgrundlag under hele sygdomsforløbet og får tidligere og langt mere målrettet opfølgning og indsats for at forebygge lange sygdomsforløb. Jobafklaringsforløb er et nyt redskab til sygemeldte, der udsprang af reformen.

Læs mere på star.dk

Kontanthjælpsreform

Et bærende element i kontanthjælpsreformen er uddannelseshjælp på SU-niveau til unge under 30 år, der ikke har en erhvervsfaglig uddannelse. Det skal være med til at sikre, at flere unge får en uddannelse. Nytteindsats er et nyt redskab til borgere, der udsprang af reformen. Der blev oprettet et nyt visitationssystem med to hovedgrupper: Jobparate eller aktivitetsparate.

Læs mere på star.dk