Spring over hovedmenu

Ressourceforløbsydelse

Ressourceforløbsydelse udbetales til personer, der deltager i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Ydelsen er på niveau med kontanthjælpen, men er uafhængig af egen formue og ægtefælles indkomst og formue.

Både under et ressourceforløb og jobafklaringsforløb modtager man ressourceforløbsydelse, der som udgangspunkt er på kontanthjælpsniveau.

Hvis man forud for ressourceforløbet modtog sygedagpenge eller ledighedsydelse, modtager man ressourceforløbsydelse på niveau med den hidtidige ydelse. Man vil dog kun modtage ressourceforløbsydelse på niveau med sygedagpenge, så længe man ville være berettiget til at modtage sygedagpenge.

I modsætning til kontanthjælpen er ressourceforløbsydelsen ikke afhængig af hverken egen formue eller ægtefælles indtægt og formue. Egne indtægter bliver dog trukket fra i ydelsen. Lønindtægter fradrages efter en særlig fradragsordning.

Ressourceforløbsydelsen kan blive justeret undervejs i forløbet. Får man fx et barn hæves ydelsen til kontanthjælpsniveau på forsørgersats.

Ressourceforløb er målrettet personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, og hvor det giver mening at forsøge at udvikle arbejdsevnen gennem en tværfaglig og helhedsorienteret indsats.

Når man tilkendes ressourceforløb, stopper den ydelse man hidtil har fået, og i stedet modtager man ressourceforløbsydelse. Hvis man forud for ressourceforløbet modtog sygedagpenge eller ledighedsydelse, modtager man ressourceforløbsydelse på niveau med ens hidtidige ydelse. Man vil dog kun modtage ressourceforløbsydelse på niveau med sygedagpenge, så længe man ville være berettiget til at modtage sygedagpenge.

Modtog man inden ressourceforløbet en anden ydelse, vil ressourceforløbsydelsen være på niveau med kontanthjælp, men uafhængig af egen formue og ægtefælles indtægt og formue.

Jobafklaringsforløb er målrettet sygemeldte, som efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne.

I jobafklaringsforløbet vil den sygemeldte uden tidsbegrænsning modtage ressourceforløbsydelse på kontanthjælpsniveau.

Jobafklaringsforløb minder i høj grad om ressourceforløb. Målet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt kan bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Find satser om ressourceforløbsydelse

Mere information

Det er kommunen, der træffer afgørelse om ressourceforløb og jobafklaringsforløb og dermed ressourceforløbsydelse. Hvis du har konkrete spørgsmål og brug for vejledning om ressourceforløb, jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse, skal du derfor kontakte din kommune.

Om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb

På borger.dk kan du få et godt overblik over de generelle regler og de betingelser, der gælder for at modtage ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan du finde information og relevante links om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb

På borger.dk kan du få et godt overblik over de generelle regler og de betingelser, der gælder for at modtage ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan du finde information og relevante links om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Borger.dk om ressourceforløb Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om ressourceforløb Borger.dk om jobafklaringsforløb Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om jobafklaringsforløb