Spring over hovedmenu
Foto: Beskæftigelsesministeriet

Det bedste er at aflive en mistanke om et farligt arbejdsmiljø

Som garvet seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er det for Karin Sørig Hougaard en stor dag, når hun står med resultaterne af et forskningsprojekt. Især når det viser sig, at det, hun havde mistanke om, var farligt for helbredet, nok ikke er det alligevel.

På seniorforsker Karin Sørig Hougaards lille, hyggelige kontor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er der masser af bøger og rapporter i reolen og videnskabelige artikler på skrivebordet.

Det er netop på NFA, at hun har arbejdet først som specialestuderende, så som ph.d.-studerende og siden som forsker og nu seniorforsker. Det er blevet til samlet set tyve år, og det er ikke tilfældigt. Karin fremhæver, at det både er et spændende og til stadighed relevant forskningsområde, hun arbejder med, og at der løbende er en bred vifte af nye opgaver, hun kan kaste sig over. Og så er der dét enkle faktum, at en hel almindelig dag på arbejdet er utrolig afvekslende:

- Min arbejdsdag i dag startede fx med, at jeg skrev til en af mine forskningskollegaer i Frankrig, så skulle jeg vejlede en studerende, og dernæst var jeg lige forbi laboratoriet. Senere i dag skal jeg mødes og diskutere fremdrift og planlægning i et projekt om mødres stress på arbejdet og risiko for allergi hos barnet, og sidst på dagen har jeg planer om at skrive på en artikel om nanopartikler, og om de kan påvirke evnen til at blive gravid.

Ikke mange andre i verden på mit forskningsområde

Karin arbejder for tiden primært med forskning, hvor hun undersøger, om kemiske stoffer og nanopartikler i arbejdsmiljøet kan påvirke helbredet – især graviditet og evnen til at blive gravid. Men hun har også arbejdet med det psykosociale område og har fx undersøgt om gravide kvinders jobstress påvirker graviditet og barnets helbred senere i livet.

For Karin er noget af det bedste ved at arbejde på NFA, at hun kan være med til at sikre et bedre arbejdsmiljø i Danmark og skabe ny viden på et område, som ellers ikke har stor bevågenhed.

Karin forklarer, at der ikke er mange andre i verden, der forsker i de potentielle risici ved at arbejde med nanopartikler for fertilitet og graviditet, og forskningen i arbejdsmiljø og graviditet er også meget begrænset i de andre nordiske lande.

- Det giver et ekstra plus på kontoen at arbejde med noget, som ikke ret mange andre har fokus på. Et andet plus er, at jeg oplever en stor grad af tillid fra ledelsen i alle lag på NFA. Det betyder, at jeg får lov til at styre meget af mit arbejde selv, og dermed har jeg en stor grad af frihed i mit arbejde.

Det bedste er at aflive en mistanke om et farligt arbejdsmiljø

Forskningen betyder ekstra meget for Karin, når hun undersøger et potentielt arbejdsmiljøproblem og nogle eksponeringer, som hun mistænker for at have konsekvenser for helbredet. Men det bedste er at kunne afkræfte, at noget er farligt, forklarer hun:

- Når vi har fejet en mistanke af vejen, som det fx skete, da vi undersøgte, om det at arbejde som maler eller frisør kunne udgøre en risiko for at føde børn med medfødte misdannelser, giver det en stor tilfredsstillelse. Teorien var, at nogle kemiske stoffer i maler- og i frisørfaget kunne være hormonforstyrrende og dermed udgøre en risiko for, at drengefostre udviklede misdannede kønsorganer. Og når vi – som nogle af de eneste i verden – undersøger, om nanopartikler påvirker foster og fertilitet, er det utroligt tilfredsstillende at vide, at vi måske finder noget, der kan være farligt, men bestemt også, at vi kan være med til at afkræfte en mistanke.

Indflydelse på regler og lovgivning

Karin ved, at hendes forskning direkte kan påvirke lovgivningen på et område:

- Som forsker har jeg indflydelse på vejledninger og regler om arbejdsmiljøet. NFA er jo en selvstændig forskningsenhed i et politisk system, men vores forskning er uafhængig, ligesom universiteternes, og kan bruges til at fastlægge lovgivning og regler via Arbejdstilsynet. Og når vi arbejder med bestemte brancher, har vi kontakt med arbejdsmarkedets parter og industrien, fx har vi for nylig haft samarbejde med plastindustrien.

Vi er berømtheder i forskningsverdenen

Selvom Karin nok kunne tjene mere i det private erhvervsliv, så er hun tilfreds med at tænke på, at hvis hun får lyst til noget andet, så er hun forhåbentligt en eftertragtet arbejdskraft. Som uafhængig forsker på NFA, får hun al den opmærksomhed, hun kan ønske sig:

- Vi er nogle af de førende forskere på nano- og reproduktionsområdet i verden, så man kan ikke påstå, at vi er anonyme. I forskningsverdenen er vi derimod kendt for vores arbejde, fordi der ikke er så mange andre i verden, som arbejder indenfor dette område.

Netop det særlige forskningsområde om arbejdsmiljøets påvirkning af graviditet, fostre og børn førte Karin Sørig Hougaard ud på en sjov og anderledes opgave:

- Under Copenhagen DOX-filmfestival sidste år blev jeg spurgt, om jeg ville præsentere en film til babybio, som handlede om mødres stress i graviditeten. Så det gjorde jeg i Cinemateket i København. Det var noget af en oplevelse af tale til en sal fuld af mødre og babyer om min forskning, som netop handler om dem.