Spring over hovedmenu

Lovprogram 2020/21

Her kan du se Beskæftigelsesministeriets lovprogram for folketingssamlingen 2020/2021.

Oktober 2020

Ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om erstatningsansvar (Anmeldelse af arbejdsulykker, opdatering af kapitaliseringsfaktorer m.v.)

Lovforslaget har til formål at sikre mere enkle og tidssvarende regler på arbejdsskadeområdet. Med ændringen af anmeldereglerne gøres der op med, at der er forskellige regelsæt for anmeldelse af de samme ulykker. Med ændringen af levetidsforudsætninger sikres det, at tilskadekomne altid får udmålt sin erstatning på et opdateret grundlag, uanset om erstatningen udbetales løbende eller som en engangserstatning.


Ændring af lov om social pension, lov om Seniorpensionsenheden og forskellige andre love (Fordeling af myndighedsansvar mellem kommuner og Seniorpensionsenheden m.v.)

Med lovforslaget overflyttes administration og tilkendelse af seniorpension til den nye statslige myndighed, som er etableret ved lov om Seniorpensionsenheden fra juni 2020. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om ret til seniorpension for nedslidte fra maj 2019. Lovforslaget har desuden til formål på baggrund af EU-retten at justere reglerne om beregning af indtægtsgrundlaget for pensionister med en ægtefælle/partner, der kun modtager pension fra ét andet EU/EØS-land.


Ændring af barselsloven, lov om sygedagpenge og forskellige andre love (Ret til fravær i 26 uger for forældre, der mister et barn under 18 år (sorgorlov) samt bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud)

Formålet med lovforslaget er at forbedre vilkårene for ret til fravær for forældre, der mister deres barn. Med forslaget udvides retten til fravær til at omfatte alle forældre, der mister et barn inden det fyldte 18. år ligesom fraværsperioden forlænges fra 14 uger op til 26 uger efter barnets død. Forslaget om at indføre fraværsret for alle forældre, der mister et barn under 18 år, er en opfølgning på aftalen om udvidet ret til sorgorlov mellem alle Folketingets partier fra juni 2020. Lovforslaget har desuden til formål at skabe hjemmel til, at der administrativt kan fastsættes regler, som er nødvendige for at kunne indføre en nyudviklet, digitalt understøttet revisionsmodel i et mindre antal kommuner i 2021.


Ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Implementering af det reviderede udstationeringsdirektiv og målretning af anmeldelsespligten til RUT for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte)

Lovforslaget har til formål at forbedre forholdene for udstationerede lønmodtagere i Danmark med henblik på at sikre samme løn- og arbejdsvilkår, som også gælder for danske lønmodtagere. Dette gælder blandt andet med hensyn til aflønning og i forhold til lønmodtagere, som er udstationeret i en længere periode. Lovforslaget implementerer det reviderede udstationeringsdirektiv fra juni 2018. Lovforslaget indeholder herudover en målretning af anmeldepligten for udenlandske selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).

November 2020

Ændring af lov om social pension (Regulering af folkepensionsalderen)

Med lovforslaget forhøjes folkepensionsalderen til 69 år med virkning fra 2035, således at danskernes stigende levetid også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om levetidsindeksering af folkepensionsalderen mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre fra september 2015.


Ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Ret til tidlig pension)

Lovforslaget har til formål at indføre en ny ret til tidlig pension for visse personer med lang anciennitet på arbejdsmarkedet.


Ændring af lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (Optagelse af selvstændigt erhvervsdrivende i Barsel.dk)

Lovforslaget har til formål at forbedre barselsvilkårene for selvstændigt erhvervsdrivende og dermed afhjælpe nogle af de økonomiske udfordringer, som mange selvstændige oplever, når de holder barselsorlov fra deres virksomhed. Med lovforslaget vil selvstændigt erhvervsdrivende omfattes af barselsudligningsordningen på det private arbejdsmarked. Forslaget skal styrke kvinders incitament til at blive selvstændigt erhvervsdrivende samt forbedre lønkompensationen i forbindelse med barsels- og forældreorlov for både mænd og kvinder. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet fra december 2019.


Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, varslingspuljens anvendelsesområde, fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) samt præciseringer m.v.)

Lovforslaget har til formål at styrke og forenkle indgangen til korte erhvervsrettede kurser i beskæftigelsesindsatsen. Med lovforslaget samles, styrkes og forenkles mulighederne for, at alle ledige kan få erhvervsrettede kurser, som sikrer fleksibel omstilling til nye job og brancher, og fem eksisterende ordninger for korte erhvervsrettede kurser samles i én regional pulje. Derudover indeholder lovforslaget en række andre ændringer, tilretninger og præciseringer i reglerne. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om styrket opkvalificering mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fra juni 2020 og på aftalen om ekstraordinært løft af ledige mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2020.

Januar 2021

Ændring af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (Sikring af inddrivelse af fagretlig bod i udlandet)

Lovforslaget har til formål at øge mulighederne for, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede fremadrettet kan inddrive fagretlig bod i udlandet. Lovforslaget gennemfører fælles anbefalinger fra FH og DA, og følger op på OK20-resultatet på det private arbejdsmarked fra april 2020.


Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Justering af rammerne for ressourceforløb)

Lovforslaget har til formål at justere reformen af førtidspension og fleksjob på baggrund af, at der i løbet af 2020 forventes gennemført en gennemgang af ressourceforløbsordningen. Lovforslaget er en opfølgning på forståelsespapiret ”Retfærdig retning for Danmark” mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2019.

Februar 2021

Ændring af lov om midlertidigt børnetilskud (Forlængelse af det midlertidige børnetilskud)

Lovforslaget har til formål at forlænge det midlertidige børnetilskud fra 1. juli 2021 indtil 31. december 2021, indtil et nyt ydelsessystem er trådt i kraft. Det midlertidige børnetilskud blev indført pr. 1. januar 2020 med tilbagevirkende kraft til den 1. august 2019 som opfølgning på aftalen om mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra september 2019.


Ændring af lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse)

Lovforslaget har til formål at indføre regler til forbedret beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd, også i situationer, hvor der ikke er en overenskomst for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Med lovforslaget gennemføres kommende anbefalinger fra udvalget om et forbedret AMO-system bestående af arbejdsmarkedets parter, eksperter og Beskæftigelsesministeriet om løsninger på arbejdsmiljørepræsentantens beskyttelse. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra april 2019.

Ændring af lov om arbejdsskadesikring m.v. (Fuld erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen – B 46)

Lovforslaget har til formål at lette adgangen til fuld erstatning for ansatte, der har været udsat for vold og trusler på arbejdet. Med lovforslaget gennemføres konkrete løsningsmodeller fra analysearbejdet som opfølgning på Beskæftigelsesudvalgets beretning over B 46 om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold mv. på arbejdet fra februar 2019.

Ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udvidelse af ATP’s opgavevaretagelse og udvidelse af ATP’s bestyrelses indstillingsret vedrørende tarif‐grundlaget m.v.)

Lovforslaget har til formål at give Arbejdsmarkedets Tillægspension mulighed for at øge det investeringsmæssige råderum med henblik på, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan skabe de bedst mulige pensioner til medlemmerne, og at det sker med behørigt hensyn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige rolle i det danske pensionssystem. Endvidere har lovforslaget til formål at modernisere lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Foråret 2021

Lovgivning som opfølgning på Ydelseskommissionen

Regeringen har til hensigt at følge op på Ydelseskommissionens anbefalinger.