Spring over hovedmenu

Ledige stillinger i Beskæftigelsesministeriet

Her finder du vores ledige stillinger. Ansøgningsprocessen foregår altid via vores elektroniske rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes efter seks måneder.

Student til sagsbehandling og administration indenfor arbejdsmiljøområdet

Har du interesse for arbejdsmiljø og har du lyst til at få et indblik i arbejdet i en offentlig styrelse? Læser du på en samfundsvidenskabelig eller juridisk uddannelse? Er du omhyggelig og selvstændig? Så er en studenterstilling i Arbejdsmiljøfagligt Center måske noget for dig.  
 
Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked  
Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.  
 
Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området – kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger.  
 
Du kan læse mere om os på www.at.dk.  
 
Vær med til at skabe et godt arbejdsmiljø  
Du bliver en del af Arbejdsmiljøfagligt Center i Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøfagligt Center har til opgave at fastholde og udvikle et højt vidensniveau på arbejdsmiljøfaglige kerneområder, omsætte ny viden til handling med de rigtige virkemidler og sikre en tidsvarende regulering.  
 
Dine opgaver vil veksle meget, men kan blandt andet omfatte:  
  • Lettere sagsbehandling, fx i forbindelse med arbejdsmiljøuddannelser
  • Finde akter frem i forbindelse med aktindsigtsager
  • Ajourføring af journaloplysninger om certificerede virksomheder
  • Tilretning og test af afgørelsesskabeloner
  • Andre administrative opgaver


Bliv vores nye kollega  

Vi forestiller os, at du:  
  • er stud. jur, stud. scient. adm., eller lignende  
  • har interesse for offentlig administration  
  • er omhyggelig, selvstændig og serviceminded  
Relevant erfaring vil være en fordel, men er ikke nogen betingelse, da du vil få den nødvendige oplæring og instruktion i arbejdsopgaverne.  
 
Vi finder løsninger sammen  
Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.  
 
Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi vil gerne have, at du starter den 1. august.  
 
Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.  
 
Dit daglige arbejdssted er Landskronagade 33, 2100 København Ø.  
 
Spørgsmål og ansøgning  
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Kirsten Brink på tlf. nr. 7220 8601  
 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5272.  
 
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.  
 
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag den 11. juni kl. 12.00.  
Send ansøgning