Spring over hovedmenu

Ledige stillinger i Beskæftigelsesministeriet

Her finder du vores ledige stillinger. Ansøgningsprocessen foregår altid via vores elektroniske rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes efter seks måneder.

Kommunikations- og IT-stærk studentermedhjælper til webopgaver

Er du i gang med en kommunikations- eller IT-uddannelse? Har du lyst til at arbejde med webopgaver, og vil du være med til at formidle viden på arbejdsmiljøområdet til web? Så har vi en spændende studenterstilling på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.  
 
Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked  
På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA) forskes i emner, der har betydning for arbejdsmiljø og arbejdsrelateret helbred nu og i fremtiden. Som en sektorforskningsinstitution inden for Beskæftigelsesministeriet er det også vores opgave at overvåge og evaluere udviklingen i arbejdsmiljøet samt at pege på nye risici. Vi uddanner nye forskere og formidler vores forskningsresultater i anerkendte tidsskrifter. Vi formidler den forskningsbaserede viden til arbejdspladser, myndigheder, arbejdsmarkedets parter og rådgivere på arbejdsmiljøområdet. Derved bidrager vi til at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark.  
 
Du kan læse mere om os på www.arbejdsmiljoforskning.dk.  
 
Vær med til at gøre arbejdsmiljøforskning tilgængelig  
På NFA og i Videncenter for Arbejdsmiljø, der varetager NFA’s brede formidling, formidler vi viden om forskning, værktøjer og god praksis samt nyheder om aktuelle emner på arbejdsmiljøområdet i Danmark.
 
Vi formidler forskningsresultater og leverer artikler til flere medieplatforme, herunder arbejdsmiljoforskning.dk, amid.dk, i Magasinet Arbejdsmiljø, i nyhedsbreve og via de sociale medier. Her kan både ledere og medarbejdere finde gode råd om og få viden til det daglige arbejdsmiljøarbejde. Vi viser desuden vej til andre relevante aktører og deres materialer og samarbejder om formidling med andre aktører, netværk og partnerskaber inden for arbejdsmiljøområdet.  
 
Som studentermedhjælper i webteamet skal du hjælpe med en række kommunikations- og webopgaver. Du får et spændende job med ansvar og varierende opgaver, men du skal være indstillet på, at der også kan forekomme rutineopgaver.
 
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indebære at:  
  • opdatere og SEO-optimering af NFA.dk og amid.dk samt tjekke og rette døde links  
  • trække besøgsstatistikker i Siteimprove og Google Analytics  
  • redigere billeder i Photoshop  
  • opsætte nyhedsbreve  
  • udtrække vindere af konkurrencer  
  • opdatere Facebook/Twitter/LinkedIn i samarbejde med kolleger  
  • opdatere kalender i forbindelse med arrangementer inden for arbejdsmiljø  
Bliv vores nye kollega  
Vi forestiller os, at du:  
  • læser en relevant akademisk uddannelse med vægt på kommunikation og/eller IT  
  • har gode skriftlige og sproglige kvalifikationer  
  • er selvstændig og struktureret i dit daglige arbejde  
  • er god til at samarbejde med de forskellige grupper og personer, som du møder i løbet af en arbejdsdag.  
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i CMS-systemer, men det er ikke et krav.  
 
Vi finder løsninger sammen  
Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.  
 
Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Stillingen er en tidsbegrænset studenterstilling frem til 31. december 2019. Den gennemsnitlige arbejdstid er 15 timer om ugen, hvor du vil få mulighed for at planlægge din arbejdstid inden for almindelig kontortid. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt.  
 
Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontor-funktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.  
 
Spørgsmål og ansøgning  
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte teamleder og webre-daktør Katrine Nyholm Tingskov på tlf.nr. 3916 5290.  
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte studentermedhjæl-per Andras Kjartansson Thomassen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5139.  
 
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfor-dres til at søge stillingen.  
 
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag den 29. april 2019 kl. 12.00.  
Send ansøgning