Spring over hovedmenu

Ledige stillinger i Beskæftigelsesministeriet

Her finder du vores ledige stillinger. Ansøgningsprocessen foregår altid via vores elektroniske rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes efter seks måneder.

Jurastuderende med interesse for beskæftigelseslovgivningen

Er du interesseret i beskæftigelsespolitik, og er du god til at formidle jura på en letforståelig måde? Vil du være med til at vejlede og rådgive kommuner, A-kasser og virksomheder om juridiske problemstillinger? Så er du måske en af vores nye studenter til den juridiske studenterenhed.  
 
Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked  
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksom-heder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.  
 
Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrund-lag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.  
 
Du kan læse mere om os på www.star.dk.  
 
Dyk ned i lovgivningen på beskæftigelsesområdet  
Du bliver en del af den juridiske studenterenhed, hvor du vil blive tilknyttet et af vores politikkontorer. Studenterenheden består af 7 studerende og som studerende hos os kommer du til at få en bred berøringsflade med hele beskæftigelseslovgivningen.  
 
Du kommer til at besvare skriftlige henvendelser fra kommuner, virksomheder, A-kasser og andre myndigheder. Henvendelserne kommer primært til at dreje sig om fortolkningen af regler på beskæftigelsesområdet, f.eks. i forhold til reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede og seniorjob.  
 
Dine øvrige arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:  
  • lettere juridisk sagsbehandling  
  • løbende udarbejdelse af et sagsoverblik over igangværende sager om henvendelser fra kommuner, virksomheder og a-kasser  
  • opbyggelse og vedligeholdelse af sagsdatabase  
  • udarbejdelse af vejledninger og bekendtgørelser.  
Bliv vores nye kollega  
Vi forestiller os, at du:  
  • er stud.jur. eller stud.merc.jur.  
  • har interesse for lovgivningen på beskæftigelsesområdet (fx lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)  
  • er god til at formulere dig skriftligt og kan formidle jura på en letforståelig måde  
  • er serviceminded og grundig og kan arbejde selvstændigt og effektivt.  
Hvis du har kendskab til beskæftigelseslovgivningen, er det en fordel, men ikke et krav.  
 
Vi finder løsninger sammen  
Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.  
 
Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Stillingerne er studenterstillinger på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi vil gerne have, at du starter i august 2019 eller før.  
 
Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionæ-rer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.  
 
Dit daglige arbejdssted er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Njalsgade 72A, 2300 København S.  
 
Spørgsmål og ansøgning  
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Mie Skovbæk Mortensen på tlf.nr. 7221 7523 eller chefkonsulent Claus Friborg på tlf.nr. 7221 7428.  
 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Céline Raffel i Beskæftigelsesministeriets Koncern HR på tlf.nr. 7220 5269.  
 
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.  
 
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest tirsdag den 21. maj 2019 kl. 12.  
 
Vi forventer at afholde samtaler i uge 23  
Send ansøgning