Spring over hovedmenu

Ledige stillinger i Beskæftigelsesministeriet

Her finder du vores ledige stillinger. Ansøgningsprocessen foregår altid via vores elektroniske rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes efter seks måneder.

To akademiske HR-medarbejdere til rekruttering og tværgående HR opgaver

Brænder du for at bringe din HR viden i spil? Har du erfaring med rekruttering, og vil du være med til at sikre, at Beskæftigelsesministeriet fortsat kan tiltrække talentfulde og ambitiøse medarbejdere? Så har vi to spændende stillinger i Koncern HR.

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked
I Beskæftigelsesministeriets departement arbejder vi dagligt og tæt sammen med ministeren om at omsætte politikernes visioner til faktiske løsninger, som borgerne mærker i deres hverdag. Sammen med styrelserne har vi ansvaret for altid at give ministeren det bedst mulige grundlag af relevant og tilgængelig viden at træffe sine beslutninger på. Det er vores kerneopgave at understøtte ministeren og Folketinget ved rettidigt at afsøge, gennemarbejde, analysere og forberede materiale på højt fagligt niveau og indgå i saglig dialog om det. Som departement er det samtidigt vores opgave at sætte retning for hele ministerområdet. Og det gør vi via effektiv styring og ledelse.

Her kommer du altså helt ind i centrum af den faglige og politiske proces og får fingrene ned i problemstillinger og løsninger, som involverer milliarder af skattekroner og får mærkbare konsekvenser for tusindvis af mennesker.

Du kan læse mere om os på www.bm.dk.

Vær med til at rekruttere og udvikle talentfulde medarbejdere og ambitiøse ledere
I Koncern HR servicerer vi ministeriets enheder og ministeriets ca. 1.500 ansatte med alle typer af HR-opgaver, og vi er organisatorisk forankret i departementet. Vi er 30 medarbejdere, som arbejder tæt sammen for at understøtte det fælles pejlemærke om, at Beskæftigelsesministeriet skal være en attraktiv arbejdsplads. Vi er ambitiøse og vil være i front, når det gælder udvikling af offentlig ledelse og HR. Vi går op i at bidrage til de bedste løsninger og skabe resultater sammen i HR og med enhederne. Vi lægger vægt på, at du får gode udviklingsmuligheder inden for vores forskelligartede opgaver.

Du vil bl.a. få til opgave at:

  • Rekruttere til ministeriets forskellige enheder, herunder rådgive og samarbejde med cheferne om rekrutteringsprocessen
  • Gennemføre lønforhandlinger
  • Styrke vores employer brand
  • Bidrage til den fortsatte udvikling af rekrutteringsområdet

Du vil også få andre opgaver på tværs af HR afhængig af dine kvalifikationer. Det kan fx være opgaver med personalepolitikker, udvikling af medarbejderne og ledere, onboarding og exitsamtaler, intranettet, udsendelser til EU.  

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant kandidatuddannelse inden for HR eller det samfundsvidenskabelige område
  • har solid teoretisk viden inden for HR og flere års erfaring fra en lignede stilling
  • har up-to-date viden om de nyeste tendenser på rekrutteringsområdet
  • har god forståelse for og gerne erfaring med arbejdet og sagsgangene i en politisk ledet organisation
  • har stærke planlægnings- og koordineringsevner
  • selvstændigt kan sætte dig ind i og igangsætte nye opgaver
  • er processtærk og kan formulere skriftlige beslutningsoplæg klart og præcist
  • kan tænke strategisk og omsætte beslutninger til konkrete handlinger og resultater
  • er ambitiøs, fleksibel og god til at bevare overblikket i en hektisk hverdag
  • har et godt humør og stort engagement i din arbejdsplads og dine kolleger

Vi finder løsninger sammen
Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er departementet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er faste fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter senest den 1. januar 2020.

Vi søger som udgangspunkt en specialkonsulent og en fuldmægtig. Du bliver ansat efter overenskomsten for akademikere i staten.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte HR-chef Rikke Perlman på tlf.nr. 7220 5174.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Jóna Thomsen på tlf.nr. 7220 5272.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk via ansøgningslinket senest fredag den 22. november 2019 kl. 12.

Vi forventer at holde samtaler i uge 48.

Send ansøgning