Spring over hovedmenu

Ledige stillinger i Beskæftigelsesministeriet

Her finder du vores ledige stillinger. Ansøgningsprocessen foregår altid via vores elektroniske rekrutteringssystem. Dine oplysninger slettes efter seks måneder.

Erfaren og ambitiøs system- og releasemanager

Er du optaget af, at it-systemer kører effektivt og stabilt, og er du god til at koordinere og samarbejde på tværs af flere leverandører? Har du interesse i og erfaring med arbejde med Azure? Vil du være med til at gøre en forskel for arbejdsmiljøet i Danmark? Så har vi en spændende stilling ledig i Kontoret for Digitalisering og Data.
 

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.  

Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området – kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger.  

Du kan læse mere om os på www.at.dk

 

Du skal hjælpe med optimal opbygning, overvågning og drift af Arbejdstilsynets systemer

I Arbejdstilsynets Kontor for Digitalisering og Data er vi ansvarlige for it-understøttelsen af organisationens opgaver, herunder også, at driften af systemerne er effektiv, og at systemerne er tilgængelige og performer, som de skal. Arbejdstilsynets fagsystemer udgør et komplekst systemlandskab, der omfatter selvbetjeningsløsninger til virksomhederne, mobile løsninger og pc-løsninger til vores tilsynsførende, ESDH til sagsbehandling og opgavestyring, data warehouse til distribution af data, tilsynsplanlægning og performancestyring mv. Vi arbejder pt. på en omfattende modernisering af vores systemlandskab, som vil strække sig over de kommende 2-4 år.

Vi har brug for en ambitiøs, udadvendt og struktureret system- og release-manager, der kan være ansvarlig for at sikre, at systemopbygningen er optimal, at der sker en løbende overvågning af systemerne via vores Splunk- installation, og at der handles proaktivt på at sikre effektiv drift og performance til den rette pris. Dine opgaver vil blive løst i tæt samarbejde med Statens IT (SIT), vores udviklingsleverandører og vores arkitekter og projektledere.

 

Dine opgaver vil være at

  • tage det faglige ansvar for IT-driften i et tæt samarbejde med Statens IT
  • have et skarpt og konstant blik rettet mod driftseffektivitet og høj performance
  • deltage i samarbejdet med vores udviklingsleverandører og give aktivt og kvalificeret mod- og medspil på de tekniske løsninger i forhold til driftseffektivitet
  • være det tekniske koordinerende led mellem udviklingsleverandøren og driftsleverandøren i forhold til fx bestillinger og afklaringer
  • sikre governance og optimering af vores testmiljøer i af Azure
  • medvirke til at skabe gode forudsætninger for agil udvikling gennem continuous deployment og release-styring

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og spændende udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for et effektiv Arbejdstilsyn og menneskers arbejdsliv.

 

Bliv vores nye kollega

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant, videregående uddannelse, fx cand.it., datalog, ingeniør eller tilsvarende
  • er teknisk stærk og kan tage det fulde ejerskab og ansvar for at sikre effektiv og stabil drift
  • tænker og arbejder analytisk, struktureret og helhedsorienteret og at du fx i relation til fejlsøgning kan finde ind til kernen i et problemtager ansvar, er udadvendt og handlekraftig
  • er en stærk kommunikator, der kan formidle tekniske problemstillinger i et enkelt og ikke-teknisk sprog – såvel mundtligt som skriftligt – uanset om det gælder et notat til ledelsen, orientering til hele organisationen om driftssituationen eller vejledning, tips og tricks til hjælp i hverdagen
  • har erfaring med leverandørkoordinering og –styring
  • har erfaring med Azure og regelmotor (InRule).


Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Arbejdstilsynet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.


Løn- og ansættelsesvilkår

​Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. oktober 2020.

​Du bliver ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten. Afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer kan der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent.

 

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Digitalisering- og Datachef Kirsten Brink på tlf.nr. 7220 8601 eller Souschef Christoffer Rude på tlf.nr 7220 8823

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag den 10. august 2020

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34

Send ansøgning