Spring over hovedmenu

Studerende til budget- og regnskabsopgaver

Er du en kompetent og udviklingsorienteret studerende med en høj faglig økonomiprofil? Og har du lyst til at bidrage til at løse konkrete budget- og regnskabsudfordringer? Så har vi en ledig studenterstilling i økonomiteamet i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
 

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked

​I Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø forsker vi i emner, der har betydning for arbejdsmiljø og arbejdsrelateret helbred nu og i fremtiden. Som en sektorforskningsinstitution inden for Beskæftigelsesministeriet er det også vores opgave at overvåge og evaluere udviklingen i arbejdsmiljøet samt at pege på nye risici. Vi uddanner nye forskere og formidler vores forskningsresultater i anerkendte tidsskrifter. Vi formidler den forskningsbaserede viden til arbejdspladser, myndigheder, arbejdsmarkedets parter og rådgivere på arbejdsmiljøområdet. Derved bidrager vi til at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark. 

Du kan læse mere om os på www.nfa.dk 

 

Vær med til at løse budget- og regnskabsopgaver 

​Du bliver en del af vores økonomiteam, der har til formål at sikre, at direktionen har det bedste beslutningsgrundlag i forhold til den overordnede strategiske styring af forskningsområderne, herunder den overordnede økonomi-, aktivitets- og resultatstyring.

Du skal arbejde med vores interne budget- og regnskabsopgaver og  hjælpe med at optimere økonomistyringen i NFA.

Stillingen indebærer, at du bidrager til de øvrige medarbejderes opgaver på økonomiområdet,  bl.a.:

  • systemadministrative opgaver i de fællesstatslige økonomisystemer,
  • regnskabsopgaver og økonomistyring vedrørende NFA's forskningsprojekter – herunder budget, opfølgning, ledelsesinformation mv.,
  • controllingopgaver i form af sikring af overholdelse af retningslinjerne for økonomistyringen,
  • udgiftsopfølgninger via vores budget- og opfølgningssystem og
  • udvikling og dokumentation af interne processer og forretningsgange i forhold til økonomistyringen og regnskabsopgaverne i NFA.

Du får et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i Sekretariatet, hvor økonomiteamet ligger, samt projektlederne på forskningsområderne.

Dine konkrete arbejdsområder og opgaver sammensætter vi på baggrund af din faglige profil og dine kompetencer.


Bliv vores nye kollega 

Vi forestiller os, at du:

  • er stud.merc, stud.polit., stud.oecon., stud.scient.pol. eller er i gang med en anden samfundsvidenskabelig eller økonomisk uddannelse,
  • interesserer dig for statslige budget-, bevillings- og regnskabsopgaver,
  • har et højt fagligt niveau og en stærk analytisk sans,
  • er grundig og omhyggelig, så der er styr på tallene,
  • har stærke kompetencer inden for analyser af data, herunder produktions- og økonomiske data,
  • har gode og veludviklede samarbejdsevner og højt engagement,
  • har lyst til at arbejde med statens økonomistyringssystemer IndFak, RejsUd, SBS, Navision, LDV, mv. og
  • kan formidle økonomiske budskaber på en let tilgængelig måde.

 

Vi finder løsninger sammen 

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.


Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15-20 om ugen. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.


Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte økonomileder Martin Bernard Løvenkjær-Pearson på tlf. nr. 2011 4505.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Rikke Ledertoug i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5272.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest onsdag den 23. juni 2021 kl. 12:00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.

 

Send ansøgning