Spring over hovedmenu

Akademikere med interesse for beskæftigelsespolitik

Har du interesse for beskæftigelsespolitik, og vil du være med til at gøre beskæftigelsesministerens visioner og politik til virkelighed? Vil du være med til at opbygge viden om og videreudvikle beskæftigelsesindsatsen? Så er en stilling i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering måske lige noget for dig. 

 

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere. 

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt, hvad vi beskæftiger os med, kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på én gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker. 

Du kan læse mere om os på www.star.dk

 

Kom tæt på den politiske proces

Arbejdsmarkedspolitisk center 2 (APOC2) er et center, som har ansvaret for at understøtte beskæftigelsesindsatsen for de jobparate målgrupper og for virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft fra ind- og udland. Vi arbejder således med beskæftigelsesindsatsen fra både et udbuds- og efterspørgselsperspektiv. Vi forestår lovgivning, udvikling og monitorering af reformudspil, indsatser og policy rettet mod forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere og rekruttering af arbejdskraft til virksomheder. Opkvalificeringsdagsordenen er helt central i centeret.

Der er ca. 35 medarbejdere i centret, og du vil sammen med de øvrige medarbejdere i kontoret løse opgaver i relation til udarbejdelse og udmøntning af policy initiativer, evalueringer og drive projekter/indsatser for de jobparate målgrupper.

Opgaverne i centret løses typisk i samarbejde med andre kontorer og enheder i Beskæftigelsesministeriet, andre ministerier og organisationer. Kommuner og a-kasser er også en vigtig samarbejdspart for kontoret i forhold til udvikling af nye initiativer og indsatser i beskæftigelsesindsatsen. 

Dine opgaver vil bl.a. være, at:

  • udforme og drive initiativer, der kan styrke kommunernes og a-kassernes indsats for de jobparate målgrupper og understøtte et bedre match,
  • vejlede og guide kommuner og a-kasser i beskæftigelseslovgivningen,
  • drive og drifte projekter og puljer,
  • følge op på implementering via nøgletal, evalueringer m.m.,
  • deltage i og lede udviklingsprojekter – fx i forhold til digital understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og
  • betjene ministeren, herunder at bidrage til politiske beslutningsoplæg.

 

Bliv vores nye kollega 

Vi forestiller os, at du:

  • er cand.scient.pol., cand.scient.soc., cand.polit., cand.jur eller lignende,
  • har interesse for beskæftigelsespolitik,
  • er god til at formidle komplekst materiale kort og let forståeligt,
  • er løsningsorienteret og kan skabe gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt,
  • kan styre og overskue komplekse processer,
  • er analytisk stærk og metodisk velfunderet – både kvalitativt og kvantitativt og
  • er en holdspiller og en god kollega, der kan hjælpe på tværs når, der er behov.

 

Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.


Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingerne er faste fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter senest den 1. december 2021.

Du bliver ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten. 

Dit daglige arbejdssted er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Haraldshus, Vermundsgade 38, 2100 København Ø.

 

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Louise Seidler Johansen på tlf.nr. 7221 7480.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Ask Blicher i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 2963 1726.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingerne.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag d. 25. oktober kl 12.


 

Send ansøgning