Spring over hovedmenu

IT support elev til Arbejdstilsynets Tilsynscenter Syd Kolding

Interesserer du dig for samfundsforhold? Vil du være med til at skabe et godt arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser? Og vil du være del af en moderne og dynamisk offentlig arbejdsplads, hvor vi står klar til at give dig en spændende og lærerig elevtid? Så bliv IT support elev hos Arbejdstilsynets Tilsynscenter Syd i Kolding. 

 

En god og spændende start på dit arbejdsliv 

Er du fuld af energi og frisk på nye udfordringer samt hurtig til at forstå tekniske problemstillinger og klar til yde solid IT support for at give vores kollegaer den bedste service. Så er du måske på vej til at blive vores nye IT support elev. Vi er 156 medarbejdere i Tilsynscenter Syd, som er klar til at give dig en spændende og lærerig elevtid. Vi har et godt samarbejde, og vi er gode til at hjælpe hinanden. Vi har erfaring med elever og gør meget for, at du bliver en del af gruppen.

Ud over en travl hverdag med mange opgaver, så bliver du en del af et team på 3 i en IT-stabsfunktion, hvor du får indsigt og del i de mange forskellige opgaver, både i samarbejde med dine kollegaer og med selvstændigt ansvar. 

Du evaluerer løbende din individuelle praktikplan sammen med den elevansvarlige.
 

Bliv vores nye kollega    

Vi forestiller os, at du:

  • omstillingsparat og har lyst til at arbejde med mange forskellige arbejdsopgaver 
  • positiv i din tilgang til andre mennesker og er god til at samarbejde
  • serviceminded og kvalitetsbevidst i dit arbejde
  • god til at bevare overblikket og kan prioritere din tid i en travl hverdag
  • ansvarsbevidst og har fokus på selv at gøre en indsats for at opnå resultater
  • følge regler og procedurer og hurtigt kan sætte dig ind i og forstå tekniske problemstillinger 
  • kan formulere dig både skriftlig og mundligt.

 

Uddannelsesmæssige krav

Du skal have bestået eller forvente at bestå Grundforløb 1 og 2.

Du kan læse mere om adgangskrav hos Industriens uddannelser www.iu.dk


Løn- og ansættelsesvilkår  

Vi har 1 ledig stilling som IT support elev. Stillingen er fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Vi vil gerne have at du starter den 15. januar 2023.

Du ansættes som udgangspunkt til en 2-årig uddannelse, hvor du i et sammenhængende forløb kombinerer praktik hos os med 25 ugers skoleophold afsluttende med et svendeprøveprojekt. Skoleforløbene er fordelt over hele perioden. 

Du bliver ansat efter overenskomst med Dansk Metal. 

Arbejdsstedet er Tilsynscenter Syd, Eltangvej 232, 6000 Kolding.

 
Spørgsmål og ansøgning 

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte IT supporter / vejleder Heidi Borg tlf. 72209539/ hbo@at.dk eller elevansvarlig Kirsten Nørgaard tlf. 72209653 /knh@at.dk 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest tirsdag den 4. oktober 2022. 

Vi forventer at afholde samtaler den 10. oktober 2022.
 

Vi arbejder for et bæredygtigt arbejdsmarked 

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Vores mål er at fremme et sundt, sikkert og udviklende arbejdsmiljø på de danske arbejdspladser. Vi fører tilsyn med, at virksomhederne i praksis skaber de gode rammer for deres medarbejdere, der skal til for at undgå at mennesker nedslides, kommer til skade eller får stress. Det er en gevinst for både medarbejdere, virksomheden og samfundet.  

Vores forebyggende og vejledende arbejde bygger altid på den nyeste evidensbaserede viden om området – kritisk reflekteret og drøftet i et forum af fagligt højt kvalificerede kolleger.  

Du kan læse mere om os på:

www.at.dk

Send ansøgning