Spring over hovedmenu

Kontorchef til områder med stor politisk opmærksomhed

Har du lyst til at arbejde med en styrket indsats i forhold til social dumping og udvikling af Arbejdstilsynets indsats for at forebygge fysisk nedslidning, blandt andet på bygge- og anlægsområdet? Kan du organisere og drive udvikling inden for strategisk vigtige områder? Har du politisk flair og erfaring med at agere på områder med stor politisk opmærksomhed, og er du god til at samarbejde både med interne og eksterne samarbejdsparter?

Ledelse og ansvar på højt prioriterede områder

Du bliver kontorchef for kontoret for Ordnede forhold, Ergonomi og Brancher, som har ansvaret for Arbejdstilsynets tilsyn og vejledning af udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraft samt tilsyn med brancher, herunder på bygge- og anlægsområdet. Indsatsen mod social dumping skal medvirke til at skabe fair og lige konkurrence på det danske arbejdsmarked.

Kontoret har ligeledes ansvaret for arbejdsmiljøfaglig viden, politikudvikling og ministerbetjening i forhold til fysisk nedslidning og ergonomisk arbejdsmiljø,

Du får ledelsesansvar for ca. 17 medarbejdere.

Kontoret er forankret i Arbejdsmiljøfagligt Center, som er den del af Arbejdstilsynet, der udvikler og fastholder et højt niveau for arbejdsmiljøfaglig viden, der anvendes til at understøtte Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed og løfte den løbende betjening af beskæftigelsesministeren.

Du bliver en del af en chefgruppe, hvor der arbejdes tæt sammen om opgaverne og er stort fokus på ledelsesudvikling. Du vil referere til den ene af Arbejdstilsynets to vicedirektører.

Stillingen er ledig på grund af udløb af åremål.

Udviklingsorienteret kontorchef med politisk flair

Vi forestiller os, at du:

  • er cand.scient.pol., cand.jur., cand.polit. eller lignende.
  • har ledelseserfaring.
  • kan skabe resultater gennem en motiverende og anerkendende lederstil.
  • kan lede medarbejdere med forskellig faglig baggrund og kompetencer
  • er ambitiøs, udviklingsorienteret og nytænkende
  • har politisk flair og har erfaring med at håndtere komplekse problemstillinger på områder med stor politisk opmærksomhed
  • er løsningsorienteret og kan skabe gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt.
  • kan indgå i samarbejdet i et ledelsesteam samt bidrage til at udvikle kontoret og Arbejdsmiljøfagligt Center.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling.

Dit daglige arbejdssted er Arbejdstilsynet, Landskronagade 33, 21 København Ø.

Ansættelse sker på overenskomstvilkår, og vilkårene fastsættes med udgangspunkt i overenskomsten mellem Finansministeriet og AC. Der vil – afhængig af kvalifikationer – være mulighed for at forhandle et tillæg. Ansættelsen kan ske på åremål.

Ansættelsesområdet er Beskæftigelsesministeriet.

Vi vil gerne have, at du starter den 1. juni 2023.

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte vicedirektør Pernille Harden på tlf. 41 29 12 68.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR Partner Lone Clausen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 22 50 38 47.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag 27. marts 2023.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Send ansøgning