Teknisk datakonsulent til statistikbanken Jobindsats.dk
Har du erfaring med administration af databaser og serverer? Og har du lyst til at være med til at udvikle kuber til vores statistikbank Jobindsats.dk? Så har vi en spændende stilling til dig i Center for Data og Analyse i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Vær med til at udvikle og vedligeholde vores statistikbank
Vi søger en kollega med teknisk erfaring, der kan være med til at udvikle og vedligeholde systemer relateret til vores statistikbank Jobindsats.dk.
Du bliver en del af Team Indsigt, der består af syv medarbejdere. Team Indsigt har til formål at få styrelsens store mængder af data og viden ud at leve, så det kan gøre en positiv forskel for beskæftigelsesindsatsen og arbejdsmarkedet i Danmark. Det gør vi blandt andet ved at drive styrelsens statistikbank Jobindsats.dk.
Dine opgaver i teamet vil fx være at:
- Udvikle statistikker til Jobindsats.dk, herunder definere fact- og dimension-tabeller samt bygge stored procedures
- Administrere og vedligeholde SQL-serverer, databaser og brugerrettigheder
- Samarbejde med vores eksterne leverandører og Statens IT
- Bidrage til, at Jobindsats’ systemer er IT-compliant
- Drive og vedligeholde Jobindsats’ API (api.jobindsats.dk).
Bliv del af et stærk fagligt og socialt fællesskab
Som medarbejder i Team Indsigt bliver du en del af Center for Data og Analyse. Vi er et datatungt center, hvis kompetencer er efterspurgte. Det betyder, at det ind i mellem går stærkt. Vi er dog altid klar på at hjælpe hinanden og have det sjovt sammen.
Dataarbejdet i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er forankret i Centeret for Data og Analyse. Vi har ansvaret for at indsamle, behandle og formidle data og viden om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesområdet. Dertil har vi ansvaret for overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet og gennemføre analyser i forbindelse med politikforslag på beskæftigelsesområdet.
Vi er godt 40 medarbejdere og 10 studenter fordelt på fem teams.
Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du har en kandidat i datalogi, IT, økonomi, statistik eller lignende.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har erfaring med administration af databaser og Microsoft SQL Serverer
- kan programmere stored procedures i fx SQL eller PostgreSQL
- kan kommunikere og formidle teknisk information til kollegaer i forretningen
- kan arbejde selvstændigt og struktureret samt er god til problemløsning
- har gode samarbejdsevner og kan drive opgaver fremad.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter 1. maj 2023 eller hurtigst muligt herefter.
Du bliver som udgangspunkt ansat som fuldmægtig, men med de rette kvalifikationer og erfaring er der mulighed for ansættelse som konsulent efter overenskomst for akademikere i staten.
Dit daglige arbejdssted er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø.
Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte teamchef Amalie Meyer på tlf. nr. 72 21 77 42 (e-mail på ame@star.dk).
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maiken Bastholm i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 21 47 07 42.
Alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag den 27. marts 2023.