Spring over hovedmenu
Louise Sørensen
Foto: Beskæftigelsesministeriet

Jagten på effekter

Analyser og effektevalueringer er en del af hverdagen for den unge økonom, Louise Sørensen. Jagten på effekter er i højsædet, og ofte er det vejen til målet med de rigtige metodevalg, der fascinerer hende, snarere end selve resultatet.

Louise stiller kaffekoppen fra sig på bordet i det lille kontor i Beskæftigelsesministeriet og tager sin notesblok frem med noter, der er lige så velorganiseret som tal i et excelark. Der hersker hurtigt ingen tvivl om, at Louise brænder for tal, og det kribler helt i hende for at få lov at tale om sit arbejde. Hun er uden tvivl i sit rette element – og i det rette job som økonom i Beskæftigelsesministeriets departement.

Fra studerende i Aarhus til fuldmægtig i København

Louise fik første gang færten af det ministerielle arbejde, da hun blev ansat som praktikant i Beskæftigelsesministeriet, mens hun stadig var under uddannelse som økonom på Aarhus Universitet. Efterfølgende blev hun ansat som studentermedhjælper, og da specialet endelig var afleveret, kunne aarhusianeren kalde sig fuldmægtig med bopæl i København. Valget om at flytte har hun aldrig været i tvivl om. Det faldt hende helt naturligt.

- Det var ret svært at finde et økonomjob i Aarhus, der tager udgangspunkt i det nationaløkonomiske, som jeg har læst. Derfor søgte jeg til Beskæftigelsesministeriet. Jeg er meget glad for økonometri, og på det punkt er beskæftigelsesområdet vildt godt, fordi vi har meget godt registerdata til rådighed.

Effektanalyser er vejen frem

At være en del af Analyseenheden i Beskæftigelsesministeriet betyder, at man skal have flair for stort datamateriale. Man skal bare være rigtig glad for tal og data, fortæller Louise. Hendes arbejde består blandt andet i at tilrettelægge data, beregne og analysere, og det passer hende glimrende at bruge mange timer på at udarbejde effektanalyser.

- Jeg undersøger i øjeblikket, hvordan kontanthjælpsmodtagere reagerer på ændringer i ydelsessatser. Helt overordnet er det interessant, når man kan se sine analyser blive brugt i det politiske arbejde. For eksempel hvis de bliver brugt til et beslutningsgrundlag, som gør, at politikerne i sidste ende kan træffe en bedre faglig beslutning.

Fagligt fællesskab

Med til jobbet hører også samarbejde med andre ministerier om større opgaver. Louise har blandt andet været en del af et større projekt mellem Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og det gamle Økonomi- og Indenrigsministerium i forbindelse med Dagpengekommissionens arbejde. Her var opgaven at udvikle en ny model til at udføre forskellige eksperimenter på dagpengeområdet.

Samarbejdet internt i departementet sætter Louise også højt. Hun er glad for, at man kan sparre med kollegaer i de andre centre, og mener, at forskellige fagligheder komplementerer hinanden godt.

- Fx kan jeg finde på at spørge andre om, hvordan en reform blev implementeret, eller hvem der blev berørt af en lovændring, hvilket er en afgørende viden, hvis man skal evaluere korrekt. Til gengæld har jeg nogle analysemetoder i frisk erindring, som jeg kan bidrage med. På den måde kan vi trække på hinandens viden, og for mig er det også bare lærerigt at få lov til at bruge metoderne i praksis.

Vejen til målet

Louises store fascination af data kan få frit løb i Analyseenheden, hvor de har adgang til en stor mængde data, som løbende bliver opdateret. Det gør, at hun kan bruge mange forskellige metoder og modeller, der er med til hele tiden at udfordre hende fagligt.

- Der er sjældent to analyser, der er ens, for der er jo rigtig mange måder at gøre tingene på og mange forskellige metodevalg at træffe. Man skal selv finde det analysedesign, der passer bedst til det, man vil evaluere. Nogen gange kræver det, at man er lidt kreativ og tænker ud af boksen. Det er netop vejen til målet, valget af metoder, jeg synes er interessante.

Da Louise får det store spørgsmål om, hvad hun laver om fem år, kigger hun ned i sine noter. Svaret på det spørgsmål har hun ikke fået skrevet ned. Men én ting er sikkert: Hun ’leger’ stadig med tal og analyser – langt ud i fremtiden. Og så længe hun kan blive ved med at udvikle sig fagligt i ministeriet, bliver hun hængende.

- Man bruger jo meget af sin tid her, så det bliver jo også en del af den, man er, en del af ens identitet. Det bliver jo hurtigt sådan her: Jeg er økonom. Jeg er økonom i Beskæftigelsesministeriet.