Jeg ville prøve mig selv af i rollen som leder

Man skal ikke snakke i særlig lang tid med Lasse, før man kan mærke, hvad det er, der driver lysten for den unge kontorchef. Han vender igen og igen tilbage til samme pointe:

- Det fedeste er at kunne se, hvordan du fagligt kan rykke folk. At kunne se, hvordan du kan præge dem og følge, hvordan de udvikler sig og følger den udvikling.

Tanken om at blive leder er ikke helt ny. Allerede da Lasse var i STARs analysekontor, begyndte lederdrømmen at tage form. Her var Lasse en del af en teamlederstruktur, hvor han fik ansvar for et mindre antal medarbejdere. Han blev klædt på til opgaven ved at deltage i nogle projektlederkurser, som STAR bevilgede. Rollen som teamleder gav ham blod på tanden. For ham var det vigtigt at få lov at prøve sine lederevner af:

- Det er jo svært at vide på forhånd, om man synes, det er sjovt. Jeg har altid haft det sådan, at jeg gerne ville prøve mig selv af i rollen, for at se om det fungerede for mig.

Man skal være åben om sine lederambitioner

Da Lasse efter et år rykkede fra STAR til Koncernøkonomi i departementet, fik han mulighed for at fortsætte udviklingen og drømmen om at blive leder. Hans daværende kontorchef sørgede for at skabe den plads, der var nødvendig, for at han kunne vokse. En uofficiel rolle som souschef blev skræddersyet, og Lasse fik bevilget et forløb på statens før-lederkursus, som Moderniseringsstyrelsen udbyder. Lasse har hele tiden oplevet, at ministeriet tog hans lederambitioner seriøst, men det kræver, at man tør sige dem højt:

- Min tidligere chef har været meget åben om, at der selvfølgelig skal være plads til, at man har ambitioner om at blive leder Og det ville han også gerne støtte fagligt gennem sparring og ved at sikre, at jeg kunne komme på de kurser, jeg gerne ville. Men man bliver nødt til at være åben om, at man gerne vil være leder.

At være chef handler mere om mennesker end tal

Som specialist og økonom kendte Lasse tallene og beregningerne i mindste detalje. Men som chef er Excel-regnearket nu lukket godt og grundigt ned, for som leder er hovedopgaven ikke tal, men mennesker.

- Jeg bruger stort set ikke Excel mere. Før handlede næsten alt om, at jeg havde styr på mine beregninger ned til mindste detalje. Jeg vidste, hvad der foregik, og det var der en stor tryghed ved. I dag har jeg installeret Excel, men jeg bruger det ikke særlig meget og kender ikke alle detaljerne i beregningerne. I stedet forventes det, at jeg har det forkromede overblik. Det skal jeg vænne mig til.

Nu er det andre ting, der kræves af Lasse. Han har været nødt til at fralære sig økonomens grundighed og detaljefokus og give slip på opgaver.

- Du må ikke sidde og nørde så meget. Du skal i stedet lære at stole på, at dine medarbejdere har styr på det. På den måde er det et meget større skridt at gå fra chefkonsulent til leder, end det er at gå fra fuldmægtig til specialkonsulent og videre til chefkonsulent. For der går du egentlig ad den samme sti, du udvikler dig bare hele tiden. Men som kontorchef skal du pludselig skifte sti – og tage et retningsskifte.

Kulturbærere er vigtige

Hvor Lasse har taget et retningsskifte i sine arbejdsopgaver, har kursen været anderledes lige, når det kommer til arbejdspladsen. Bortset fra 2,5 år hos Dansk Industri som nyuddannet cand.polit, har Lasse nemlig været i Beskæftigelsesministeriet siden studietiden, hvor han startede som student. Dengang var det også i Analyseenheden i departementet. Siden har han været i STARs analysekontor i et års tid, og efterfølgende har han arbejdet tre år i departementets Koncernøkonomi, inden han blev kontorchef.

Det er langt fra alle kontorchefer, der gennemgår sådan et forløb i ministeriet. Mange ledere har været et par år uden for koncernen og kommer så tilbage. Andre kommer helt udefra. Ifølge Lasse er det vigtigt, at ikke alle har været igennem det samme forløb som ham:

- Jeg mener, det er alfa og omega, at cheferne rekrutteres forskelligt. Det er jo sværere for mig, som nærmest er opvokset i Beskæftigelsesministeriet, at se, hvis der er nogle fejl. Men man er også nødt til at have nogle kulturbærere, for ellers forsvinder sjælen i et hus. Det skal være en blanding.