Spring over hovedmenu
Sofia Franzén
Foto: Beskæftigelsesministeriet

Jurist med næse for detaljer

Det er de bittesmå og snørklede formuleringer, der gemmer sig i detaljerne, når juraen skal formuleres, som Sofia Franzén brænder allermest for i hendes daglige arbejde. Hun arbejder både med jura og policy og er ansat i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Sofia Franzén husker tilbage på en helt særlig arbejdsdag. Det var en af de sidste dage i 2018. Denne torsdag, den 20. december, blot et splitsekund før, at alle drog på juleferie.

Folketingsmedlemmerne havde en sidste afstemning, inden de kunne forlade folketingssalen og gå på ferie. Det drejede sig om opholdskravet for ret til dagpenge. Med 53 stemmer for og 52 stemmer imod blev lovforslaget lige akkurat stemt igennem. For Sofia var vedtagelsen kulminationen på det, hun havde arbejdet hårdt på hele året.

- Det var lidt sjovt, da vi sad i Folketinget, og forslaget blev vedtaget med én stemme. Og det var lige op til jul. Men så kunne vi alle gå på juleferie med tanke på, at vi havde lavet et solidt stykke arbejde, fortæller Sofia Franzén.

 Et lille lovforslag med stor opmærksomhed

Sofia Franzén arbejder til dagligt i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i kontoret for Arbejdsmarkedsydelser, hvor hun sammen med et team på ni personer arbejder med arbejdsløshedsdagpenge. I kontoret arbejder de også med sygedagpenge, barselsdagpenge og ferie. Det gælder både lovgivningen på området og politikudviklingen.

Lovforslaget om opholdskrav for ret til dagpenge var en af de store opgaver for Sofia Franzén i 2018. Det var lige fra at udforme lovforslaget i foråret 2018, til høring hen over sommeren, for at forslaget til sidst skulle igennem lovprocessen i efteråret.

- Der er blevet stillet over 80 spørgsmål til lovforslaget. Og i forhold til, at lovforslaget ikke er særlig omfattende, så er det rigtig mange spørgsmål. Men opholdskravet har også været diskuteret meget – og ikke kun i Folketingssalen. Der gik jo nærmest ikke en dag, hvor man ikke kunne læse om det i avisen, siger hun.

Derfor er det heller ikke få timers arbejde, der er blevet lagt i det.

- Det har været en meget intensiv periode, hvor de mange spørgsmål krævede tæt samarbejde og koordinering både i styrelsen og med departementet. Men det er samtidigt det, der er spændende, når man arbejder med lovforslag. Og det betyder noget for mig at føle, at jeg laver et godt stykke arbejde og et godt resultat.

Lovteknik er nøgleordet

Sofia Franzén er svensker og er uddannet jurist fra Lunds Universitet i 2007. Som en del af uddannelsen har hun taget en overbygning på Københavns Universitet. Hun startede sin karriere i en dansk a-kasse, så beskæftigelsespolitik var bestemt ikke fremmed for hende, da hun blev ansat i Arbejdsdirektoratet i 2010 og derefter i STAR i 2014.

Dagpengereformen har været ét af de områder, som har fyldt meget på hendes skrivebord siden 2015 – og gør det faktisk fortsat. I løbet af årene har der været et godt mix af både jurateknisk og policy arbejde. For eksempel var arbejdet som en del af Dagpengekommissionens sekretariat meget policy relateret, mens hendes juridiske evner er blevet udfordret med udformningen af de efterfølgende lovforslag på området.

- Jeg kan godt lide at have været med til politikudviklingen og derefter udarbejde lovforslaget, fordi man så allerede fra starten kan se, hvordan forslagene til nye regler kan passe ind i det eksisterende system, fortæller Sofia Franzén.

I hendes kontor samarbejder de tæt og kender til hinandens styrker og svagheder.

- Vi diskuterer tit meget tekniske detaljer og spørger hinanden til råds. Typisk er én eller to personer hovedansvarlige på selve udformningen af en lov, og så sparrer man meget med hinanden, vi bruger dog generelt alle i teamet til forskellige opgaver, siger hun.

Men når det kommer til stykket, så er Sofia Franzén mest begejstret for det tekniske og den detaljeorienterede jura, hvor hun også selv ser sin største styrke.

- Jeg kan godt lide at blive udfordret med det tunge og nørdede lovarbejde. Særligt når jeg skal formulere juridiske tekster og finde på de gode løsninger, siger hun og forklarer, at det kan være helt ned i detaljen med tegnsætning og ordvalg.

50-årig lov skal gennemskrives

Arbejdet med dagpengereformen er langt fra slut, trods reglerne for længst er trådt i kraft. År 2019 byder nemlig på et stort oprydningsarbejde. For det indgik i dagpengeaftalen, at hele loven skulle gennemskrives. I 2018 startede STAR med at udarbejde en foranalyse til gennemskrivningen, som blandt andet handlede om, hvordan loven skal struktureres.

Nu starter arbejdet med den reelle gennemskrivning af en snart 50 år gammel lov.

- Den nuværende lov om arbejdsløshedsforsikring er fra 1970, og den er gennem årene blevet ændret mange gange. Der er blevet tilføjet paragraffer, men der er også blevet fjernet paragraffer. Så den lov, vi har i dag, ligner lidt en lappeløsning. Desuden skriver man på en anden måde i dag, end man gjorde i 70’erne, fortæller Sofia Franzén.

Målet er at få gennemskrevet reglerne i et moderne sprog, med en ny struktur og samtidigt få ryddet op og fjernet tomme paragraffer.

- Det hele skal gerne munde ud i, at borgerne kan læse og forstå loven. Derudover skal oprydningen og gennemskrivningen sikre, at det bliver nemmere for både a-kasser og jobcentre at administrere loven, siger hun.

Sofia Franzén og kollegerne kan nu forberede sig på et omfattende arbejde med at få gennemgået de mere end 100 paragraffer og mange, mange sider.