Spring over hovedmenu
Cecilie Kisling
Foto: Beskæftigelsesministeriet

Ligestillingsområdet kan få hårene til at rejse sig

Der er stærke holdninger til ligestillingsområdet, hvor det ene samråd og folketingsbesvarelse afløser det andet. For Cecilie Kisling er den politiske debat en ekstra dimension til hendes faglige arbejde.

Solen står skarpt ind gennem vinduerne, da Cecilie Kisling byder velkommen til sit hjørnekontor i Beskæftigelsesministeriet. Med et smil på læben og solbrillerne i panden går hun rundt mellem kontorets mange ringbind. I hånden holder hun sin sorte kaffekop, hvor ordene ’United Nations’ (FN) står skrevet med en tyk lyserød skrift. Og netop kvindekommissionen i FN og ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet er blevet hendes helt store mærkesager – og arbejdsområder i Center for Arbejdsliv i departementet.

Fra student til erfaren medarbejder

Allerede som ung student i midten af 1990’erne fik Cecilie lov til at snuse til ministeriet. Som jurastuderende fra Københavns Universitet sad hun med klagesager inden for arbejdsmiljøområdet.

Årene efter, hun havde færdiggjort sin uddannelse, bød både på arbejde i Udlændingestyrelsen, en tur til England for at arbejde hos en advokat og et job i By og Boligministeriet. Men blot fire år skulle der gå, før Cecilie vendte tilbage til Beskæftigelsesministeriet i 2001.

- Da der kom en stilling i Beskæftigelsesministeriets departement, hev jeg fat i alle de kontakter, jeg havde. For det job skulle jeg bare have. Jeg synes, det var en spændende arbejdsplads, og jeg havde nogle virkelig gode erfaringer med at være her.

I dag, 15 år senere, arbejder hun fortsat i Beskæftigelsesministeriet – nu som chefkonsulent med ansvar for kønsligestilling på arbejdsmarkedet. Det handler om alt fra barselsregler over ligeløn og ligebehandling af mænd og kvinder i Danmark til at være en fast del af den danske delegation i FN’s kvindekommission.

En værdipolitisk kampplads

Arbejdet som en del af FN’s kvindekommission er for Cecilie en god mulighed for at se sit arbejdsområde i en global kontekst. Kvindekommissionen er en årlig opfølgning på Beijing-deklarationen, som handler om kvinders rettigheder, som fx retten til at eje jord, få en uddannelse, bestemme over egen krop og over egne penge.

- Nogle af de basale menneskerettigheder er ikke et issue i en dansk kontekst, men man har fra dansk side et meget stærkt fokus på seksuel og reproduktiv sundhed. Hvis du ikke kan bestemme over din egen krop, så er det også svært at få lov til at bestemme over dit liv på andre områder.

Ligestillingsområdet er i det hele taget et område, der kan vække stærke følelser på begge sider af det politiske spektrum, hvilket også kan give anledning til meget debat. Men det er også en af grundene til, at Cecilie synes, at det er så interessant at arbejde med.

- Det er et utrolig holdningspræget område, og det giver sig udslag i mange samråd og folketingsspørgsmål, fordi ligestillingsområdet på en eller anden måde er blevet til en værdipolitisk kampplads. Men det er sjovt at sidde på et område, som folk virkelig har holdninger til, og som man også selv kan have holdninger til.

Arbejdet i det politiske maskinrum

Som en del af en politisk arbejdsplads ser Cecilie Kisling også udfordringer, når man skal gå fra en politisk aftale til at se resultatet i praksis. Hun har blandt andet selv oplevet at måtte lave lovforslag helt om, fordi regeringen skiftede farve midt i processen. Men det er blot en del af udfordringen, som hun samtidigt heller ikke er i tvivl om, at hun ikke ville have været foruden.

- Det er en rigtig god fornemmelse at stå i orkanens øje og være med helt inde i maskinrummet. Og hvis man bliver bidt af den politiske bacille, som mange af os bestemt er her i ministeriet, er det en spændende dimension til ens faglige arbejde. Men det er og bliver en embedsmands DNA, at du betjener den minister, der sidder. Og hvis ikke du kan finde motivation i det, så skal du nok ikke arbejde i et departement.

Loyalitet er nøgleordet

Lige fra Cecilie var student i Beskæftigelsesministeriet til i dag, har hun altid følt, at der er højt til loftet. Hun ser sin arbejdsplads som et sted, hvor man har stor respekt for hinanden og medarbejdere imellem, og hvor man har stor loyalitet over for stedet – altså den institution, som Beskæftigelsesministeriet er.

Også dynamikken mellem både nye og erfarne medarbejdere er noget, som Cecilie går meget op i. På den måde udfordrer hun sig selv i at kunne lære fra sig, og det får hende til at reflektere mere over sit eget stofområde, når hun skal overlevere sin viden til andre, der ikke ved det samme.

Desuden synes Cecilie, at Beskæftigelsesministeriet giver frie handlemuligheder, ligegyldigt hvor i hierarkiet man befinder sig.

- Du er ikke en eller anden lille tilfældig møtrik i et stort maskineri. Hvis du vil, så får du mulighed for at byde ind med rigtig meget. Der er et stort ønske om i ministeriet, at alle, der har idéer, kan blive hørt.