Spring over hovedmenu

DEBATINDLÆG / 23. marts 2019

Ingen skal krænkes på jobbet

Bragt i Politiken

Af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)

Noget af det, der gør mig særligt stolt af at være dansker, er vores ofte uhøjtidelige tilgang til tingene. Vi er vant til at sige, hvad vi mener, og humor er - heldigvis - en stor del af hverdagen på mange arbejdspladser. De, der kender mig godt, vil da også vide, at jeg ofte selv tyer til humoristiske bemærkninger, når store og svære opgaver skal løses.

Men desværre er vi ikke altid gode nok til at stoppe, mens legen er god. En grov bemærkning om vores udseende, at ens chef taler alt for hårdt til eller måske om sine medarbejdere eller tilmed mobber vedkommende for ikke at have løst sine opgaver godt nok, kan gøre det til en pine at gå på arbejde. Oveni kommer de eksempler på chikane, som # MeToo-bevægelsen har løftet sløret for, og som har vist, at vi også i Danmark har brug for endnu mere klare rammer for, hvordan vi skal omgås hinanden. Det kan vi naturligvis ikke acceptere i et land som Danmark.

Derfor besluttede jeg sidste år at udvide Arbejdstilsynets beføjelser, så de nu kan gribe ind, hvis for eksempel en ansat én gang bliver udsat for en grov krænkelse på sit job som eksempelvis et seksuelt overgreb. Tidligere brugte vi slet ikke begrebet krænkende handlinger i reglerne, men kunne alene gribe ind, når noget havde stået på i en længere periode og var systematisk - mobning. Og det er ikke den eneste ændring.

Tilsynet kan nu også holde samtaler med de ansatte uden chefens tilstedeværelse, og virksomheden kan ikke bruge undskyldninger som ' det var ment for sjov' eller ' vi har en særlig bramfri tone her'. Nej, man har som arbejdsgiver pligt til at sikre et sundt arbejdsmiljø - også det psykiske af slagsen. Til gengæld skal vi selvfølgelig forklare virksomhederne de nye regler, så de forstår dem. Senest har Arbejdstilsynet derfor offentliggjort en vejledning, som man netop kan støtte sig til i de her sager, der jo ofte er meget komplekse.

Så vi er fælles om opgaven, og jeg er da også glad for, at ikke bare lønmodtagerne, men også arbejdsgiverne kan se fornuften i reglerne. For det siger sig selv, at vi ikke skal ende i den modsatte boldgade, hvor vi giver hinanden mundkurv på, og ingen tør træffe beslutninger af frygt for at træde andre over tæerne. De fleste husker nok, hvordan en fest med mexicaner-tema udløste et ramaskrig på Københavns Universitet, og hvordan en underviser på CBS følt sig stødt over teksten i ' Den danske sang'. Det er ikke den slags, vi adresserer med de nye regler. Som hidtil skal der være dokumentation for, at episoden har medført en helbredsmæssig risiko, før et påbud kan komme på tale. Til gengæld håber jeg, at ingen er i tvivl om, at vi i Danmark tager det psykiske arbejdsmiljø alvorligt.