Hjælpen til nedslidte er et spørgsmål om retfærdighed

Af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Bragt i Børsen

Siden vi socialdemokrater fremlagde vores pensionsudspil i januar, har det ikke skortet på angreb på forslaget om at sikre nedslidte en værdig alderdom. 

Tirsdagens leder i Børsen er ingen undtagelse og går skridtet videre. Ikke alene vil forslaget skade dansk økonomi, det vil nu også tage luften ud af de kommende overenskomstforhandlinger, lyder det.

Nu er vi naturligvis altid glade for at fortælle om vores politik, så selvom det meste er hørt før, så lad os gerne gentage det: For os handler hjælpen til nedslidte først og fremmest om retfærdighed. I vores øjne er det retfærdigt, at finanssektoren - som efter krisen nød godt af samfundets hjælp, mens dagpengene og efterlønnen blev beskåret - nu yder sit bidrag til samfundskontrakten mellem generationerne. 

Det er retfærdigt, at fag- og ufaglærte, der er startet tidligst på arbejdsmarkedet i ofte hårde fysiske job, får mulighed for at trække sig tilbage, inden kroppen siger fra. Mange af dem har i dag udsigt til færre år på pension, fordi de i snit lever kortere end højtuddannede. Læg dertil, at højtuddannede har fået betalt en længere uddannelse af samfundet end fag- og ufaglærte og i øvrigt har bedre muligheder for selv at bestemme, hvornår de går på pension, fordi de ofte ikke er spændt så hårdt for økonomisk. For os at se peger det alt sammen på en skævhed i vores samfundskontrakt, som vi i al ydmyghed beder de, der i dag har mest, om at bidrage med tre milliarder kroner til at rette op på.

Det er en omfordeling, ja, men det er netop meningen. Politik handler om at prioritere, og det gør vi så tydeligvis anderledes end Børsens lederskribent. Det kan heller ikke komme som den store overraskelse, at vi vil finde en så god og langtidsholdbar model som muligt og derfor har taget hul på drøftelserne med arbejdsmarkedets parter som det første. Præcis som vi sagde før valget.

I den proces er det kun naturligt at tage hensyn til overenskomstforhandlingerne, som vi ikke vil forstyrre unødigt. Det kræver ikke mere end et par hurtige opslag for at se, at det er helt normal praksis. Så sent som for tre år siden udsatte min forgænger Troels Lund den svære reform af ferieloven netop af hensyn til forhandlingerne - i øvrigt på anmodning fra parterne selv. Jeg hæfter mig da også ved, at Dansk Arbejdsgiverforenings adm. direktør har kvitteret for at holde de to forhandlingsforløb adskilt.

Så jeg kan berolige Børsens læsere med, at arbejdet med at skabe en mere værdig og retfærdig afslutning på arbejdslivet for dem, der slides, kører på fulde tryk. Jeg har ikke lagt skjul på, at det er en svær opgave. Men jeg kan forsikre om, vi er i arbejdstøjet.