Spring over hovedmenu

DEBATINDLÆG / 17-09-2019

Kommer du til Danmark, skal du arbejde

Bragt på Ekstrabladet.dk

Af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

De seneste uger har den borgerlige fløj strøet om sig med besynderlige angreb på vores aftale om et nyt tilskud til børnefamilier ramt af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

I mine øjne er det i hvert fald mærkeligt at påstå, at en enlig mor ikke vil arbejde, fordi hendes børn nu kan gå til håndbold eller deltage i fødselsdage hos deres venner.

Det ændrer selvfølgelig ikke på, at den bedste hjælp, børnene kan få, er, at deres mor og far får et arbejde. Det siger sig selv. Et arbejde er den måde, man bedst former sit liv og bliver en del af det danske samfund på.

Desværre har visse grupper af flygtninge og indvandrere rigtig svært ved at nå det mål. Her er det ingen hemmelighed, at kvinderne halter bagefter. Under 20 procent af de kvindelige flygtninge og familiesammenførte er i arbejde efter tre års ophold i Danmark. Det er alt for lavt. Det giver hverken dem eller deres børn reelle muligheder for at blive integrerede.

Derfor er vi politikere nødt til at gøre noget radikalt anderledes. Vi skal én gang for alle gøre det klart over for de borgere, der er kommet hertil fra andre dele af verden, at får de hjælp, skal de også bidrage. Med ret følger pligt. 

Man skal lære sproget. Deltage i samfundet. Gøre en indsats for at integrere sig. Og det har vi heldigvis masser af redskaber til. Virksomhedspraktik, nyttejob, sprogundervisning for at nævne nogle. Vi har bare ikke stillet tilstrækkelige krav om at bruge dem – før nu.

Vi vil komme med et udspil om, at flygtninge og indvandrere, der får en ydelse af det offentlige, så vidt som det er muligt skal bruge 37 timer om ugen på aktiviteter, som bringer dem tættere på et job - eksempelvis på en virksomhed. Ellers falder hammeren simpelthen.

Fra januar bliver det hurtigere og nemmere for kommunerne at trække de jobparate ledige på kontanthjælps og integrationsydelse i hjælpen, hvis de ikke overholder deres pligter.

Jeg siger ikke, at vi løser integrationen med et snuptag på den her måde, men vi tager et stort, vigtigt skridt, som burde være taget for længst. Og heldigvis kan vi sagtens tage det uden at lade børn vokse op i fattigdom.