Spring over hovedmenu

DEBATINDLÆG / 12. december 2019

Europæisk mindsteløn truer den danske model

Bragt i Berlingske

Af Lizette Riisgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Jacob Holbraad, adm. direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

I dag kommer Nicolas Schmit, EUs nye beskæftigelseskommissær, til Danmark. Han kommer med en af de største politiske mærkesager for den nye kommission i bagagen: En mindsteløn i hele EU.

Vi forstår Kommissionens udgangspunkt. Det er ikke svært at få øje på de problemer, Kommissionen forsøger at løse. I mange europæiske lande har lønmodtagerne ikke samme gode vilkår som i Danmark. De udfordringer, der er i nogle lande, skal selvfølgelig håndteres.

En lovbestemt europæisk mindsteløn er bare ikke den rigtige løsning. EU har ikke ret til at bestemme lønniveauet i de enkelte lande. Det står i traktaten - EUs grundlov. Løn er et nationalt anliggende. Og det er der en rigtig god grund til. Der er ikke to europæiske arbejdsmarkeder, der er ens, og derfor bør lønnen også reguleres der, hvor indsigten er størst: I medlemslandene selv.

I nogle lande er det de nationale politikere, der fastsætter mindstelønnen. I Danmark er det anderledes. Hos os er det lønmodtagerne og virksomhederne selv, der fastsætter løn og arbejdsvilkår. Det er det, vi kender som den danske model. Alle - medarbejdere, virksomheder og samfundet som helhed - er nemlig bedst tjent med, at løn og arbejdsvilkår aftales så tæt så muligt på dem, der bliver berørt af det.

Den danske model har gennem mere end et århundrede bevist sit værd. Og det er ikke tilfældigt, at politikere fra højre til venstre giver den sin fulde opbakning. Modellen har vist sig særdeles tilpasningsdygtig, og den har leveret resultater for både lønmodtagere, virksomheder og samfundet som helhed. Og endelig får vi som samfund et fredeligt arbejdsmarked med meget få konflikter.

Som arbejdsgivere og arbejdstagere kan vi være uenige om mange ting. Men vi har opbygget en tillid gennem mere end 100 år, som betyder, at vi kan sætte os ned i samme lokale, forhandle, og komme frem til løsninger, der tilgodeser alle parter.

Den danske model sikrer, at virksomhedernes konkurrenceevne og lønmodtagernes ønsker balanceres, når lønnen fastsættes. Det giver en fleksibel og fair løndannelse.

Hvis lønnen bliver et politisk spørgsmål, så vil andre - politiske - faktorer også spille ind. Politikerne vil kunne skrue op og ned for løndannelsen alt efter, hvilken retning de politiske vinde blæser. Og ikke kun ud fra en virkelighedsnær betragtning af, hvad der er klogt og fair.

Nicolas Schmit har under sin høring lovet, at uanset hvilket forslag Kommissionen fremlægger, så vil det ikke underminere den danske model. Det glæder os, og det løfte vil vi selvfølgelig også holde Kommissionen op på og vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at den danske model også fremover bliver respekteret.

Derfor er det afgørende, at vi fastholder, at løn er noget, man beslutter i de enkelte lande, og i Danmark er det et anliggende for arbejdsmarkedets parter. Vi sætter pris på Kommissionens gode hensigter - men det skal ikke ske på bekostning af den danske arbejdsmarkedsmodel.