Spring over hovedmenu

DEBATINDLÆG / 03. februar 2020

Kinakokke og cabotage. Derfor må vi tæmme globaliseringen

Bragt i Avisen Danmark

Af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S)

De fleste vil være enige med os i, at handel og samarbejde med andre lande altid har været en kæmpe fordel for Danmark. Som et lille land er vi helt afhængige af at få ny viden, nye hænder og nye idéer udefra, og frihandel både inden -og uden for Europa har gjort verden rigere og mere sikker.

Men globaliseringen har også en grim bagside. For i en verden, der trods fremgang stadig er præget af store forskelle mellem rige og fattige lande, vil der altid være en fristelse for kyniske arbejdsgivere til at udnytte de mennesker, som rejser til blandt andet Danmark i håb om at tjene flere penge, end de kan i deres hjemland. Den fristelse findes også for de udenlandske virksomheder, der kommer hertil for at score en fed gevinst ved at udføre en opgave - eksempelvis i byggeriet - til en lavere pris end deres danske konkurrenter. Det kan de blandt andet, fordi de betaler deres ansatte en lavere løn, end danske håndværkere får.

Og rigtig mange falder desværre for den fristelse.

Det har vi allerede set eksempler på: Filippinske chauffører, der bor under horrible forhold i en lejr i Padborg, hvorfra de kører ind og ud af Danmark til lønninger langt under vores niveau.

Udenlandske bygningsarbejdere og firmaer, der hverken overholder vores skattelovgivning eller vores arbejdsmiljølov.

Senest har vi set det i restaurationsbranchen, hvor herboende kinesere har lokket deres landsmænd hertil og tvunget dem til at arbejde ulovligt som kokke i deres restauranter, mens de har boet under usle vilkår.

Det er selvfølgelig helt uacceptabelt.

Alle, der arbejder i Danmark - uanset om de er udstationerede for et firma i en kortere periode eller bor her fast - skal naturligvis overholde dansk lovgivning ligesom os andre. Og de må finde sig i, at fagforeningerne stiller krav om - og om nødvendigt på fredelig vis konflikter sig til - overenskomster, netop fordi vi ikke har nogen lov om lønninger i Danmark.

Derfor har vi med finansloven strammet kontrollen og skærpet bødestraffen for brug af illegal arbejdskraft. Vi har afsat et rekordhøjt beløb til kampen mod social dumping - 245 millioner kroner ekstra over de næste fire år, som Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet skal bruge til at kontrollere, om de udenlandske virksomheder overholder vores lovgivning.

De vil altså i de kommende år tage på flere kontrolaktioner rundt om i landet end hidtil og tjekke, om forholdene er i orden, og om loven bliver overholdt.

Erfaringerne fra de hidtidige besøg, som de tre myndigheder har gennemført, viser blandt andet, at virksomhederne ofte undlader at betale den skat, de skal. Alene i første halvår af 2019 sendte Skattestyrelsen ekstraregninger ud for 213 millioner kroner. Så nu bliver kontrollen altså intensiveret.

Samtidig har vi netop landet en ny aftale med et meget bredt flertal, der skal forhindre løndumping på landevejene. Og det kommer vi til at kontrollere. Lønner man ikke ordentligt, kan man miste sin kørselstilladelse og - for de udenlandske vognmænds vedkommende - få bøder på mindst 35.000 kroner.

Det gør vi først og fremmest for lønmodtagernes skyld, men jo også for de arbejdsgivere, som ikke ønsker at konkurrere ved at bryde loven og presse lønningerne ned i deres branche.

Vi er godt i gang med at tæmme bagsiden af globaliseringen, for det er afgørende for denne regering at sikre, at den kommer alle til gavn. Og det kan vi sagtens gøre uden at ødelægge det for de mange udlændinge, der kommer hertil for at bidrage på lige fod med os andre - uanset om de er studerende, håndværkere, forskere eller noget fjerde.

Men hvis ikke vi holder snor i globaliseringen, risikerer vi, at den driver vores samfund ud i et ræs mod bunden. Og det har ingen af os interesse i.