Spring over hovedmenu

DEBATINDLÆG / 11. februar 2020

Slut med mistillid. Fremover skal ledige mødes med værdighed

Bragt i Politiken

Af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Som de fleste andre blev jeg rystet, da jeg før jul læste om 50-årige Brian Larsen fra Hedensted. Artiklen beskrev, hvordan Brian som en del af sit ressourceforløb blev spurgt af sin sagsbehandler, om han var i stand til at tørre sig selv i numsen! Kommunen skulle vurdere hans arbejdsevne, måtte man forstå.

Heldigvis har Brian fået en uforbeholden undskyldning af borgmesteren, der har erkendt, at spørgsmålet var helt utilstedeligt, og at jobcentret har begået en klokkeklar fejl. Men sagen er ikke enestående.

Og selv om vi heldigvis har masser af eksempler på ledige, der har fået den helt rigtige hjælp af deres jobcenter, så illustrerer Brian Larsens sag med al tydelighed, at vi har en udfordring med at få især ledige ramt af sygdom og sagsbehandlerne til at tale bedre sammen.

Hvad er så årsagen?, kunne man spørge.

Er det lovgivningen? Er det sagsbehandlerne, som mangler de rigtige redskaber? Jeg tror, at svaret skal findes både i lovgivningen og i den måde, vi politikere har omtalt ledige på de senere år.

Debatten har været centreret om, hvorvidt arbejdsløse er ' dovne', i stedet for om de har de rigtige forudsætninger for at klare sig på arbejdsmarkedet. Vores system har været præget af mistillid frem for tillid. Det skal vi væk fra. Derfor har jeg netop givet kommunerne et nyt mål for beskæftigelsespolitikken. Fremover skal værdighed i sagsbehandlingen være et parameter i alle kommuners beskæftigelsespolitik, og jeg kommer til at følge nøje med i, om de lever op til det.

Hvad lovgivningen angår, har vi taget det første skridt med den nye beskæftigelseslov, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Den giver sagsbehandlere mere frihed til at tilrettelægge hjælpen efter den enkelte lediges behov i stedet for at skulle bruge deres tid på rigide regler.

Næste store skridt bliver at gennemgå reformerne af førtidspension og sygedagpenge med tættekam, så vi også her kan få ryddet op, hvis det viser sig, at der er regler, som spænder ben for de ledige.

Vi tager fat på ressourceforløbene som noget af det første, fordi de ikke fungerer optimalt i dag. Indholdet skal være langt bedre.

Jeg ser frem til at stå i spidsen for det arbejde og vil undervejs gøre mit til også at fortælle de mange gode historier, som heldigvis også findes derude. Vi har masser af dygtige sagsbehandlere, som dagligt knokler for at hjælpe ledige tilbage i job. Nu skal vi give dem de bedste forudsætninger for den opgave.