Spring over hovedmenu

DEBATINDLÆG / 06-08-2020

Tiden, hvor ledige kun fik pisk, er forbi

Bragt i Berlingske Tidende

Af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Der bør altid ringe en klokke, når man i den politiske debat er løbet så tør for argumenter, at man ikke har andet tilbage end at kritisere sin modstanders menneskesyn. Sådan skrev Ole P. Kristensen i denne avis kort før sommerferien, og jeg kunne ikke være mere enig.

Så meget desto mere besynderligt er det, at han i selv samme klumme straks går i gang med at anklage mig for at have et menneskesyn, der "svigter de svageste" i den aftale om opkvalificering, som regeringen og et bredt flertal har lavet. Aftalen giver blandt andet ufaglærte ledige ret til at tage en faglært uddannelse til 110 procent af dagpengesatsen, hvis det er et område, hvor der er behov for hænder.

Ifølge Ole P. Kristensen er det decideret umenneskeligt. Ufaglærte ledige over 30 år er i hans optik ikke i stand til at erhverve sig de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger - eksempelvis en faglært uddannelse som smed - uden at opleve et nederlag på skolebænken. I stedet vil de ifølge klummen få langt mere ud af en lav startløn, hvorfra de så kan håbe at stige i graderne.

Her kunne jeg fristes til at spørge, hvad det siger om Ole P. Kristensen eget syn på sine medmenneskers evner, men jeg vil egentlig hellere forholde ham nogle fakta. Faktum er, at der er markante forskelle på ufaglærtes og uddannede gruppers liv og helbred. Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra januar i år lever ufaglærte mænd i snit 7,6 år kortere end mænd med lange uddannelser.

I foråret dokumenterede Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), at mennesker med hårdt fysisk arbejde har færre år på arbejdsmarkedet. Fx kan en 30-årig kvinde med høje fysiske krav i jobbet forvente tre år mindre i arbejde, 11 måneder mere som ledig og 16 måneder mere på sygedagpenge end en jævnaldrende uden fysisk anstrengende arbejde.

Så det betyder noget for både den enkelte, virksomhederne og samfundet at have medarbejdere til de job, som fremover kun vil stille endnu større krav om kompetencer. Og i stedet for at tro, at ufaglærte ikke magter andet end at blive sluset ind til en meget lav løn, tror denne regering på, at det nytter at investere i mennesker.

Mennesker udvikler sig hele livet, og fordi man ikke tidligt i livet kom med på uddannelsesvognen, er det ikke for sent. Mange ufaglærte har opnået kompetencer igennem deres arbejdsliv, som de kan få merit for, hvis de igen sætter sig på skolebænken. Fx kan man blive smed på 18 uger, hvis man har to års relevant erfaring.

Desuden viser en analyse fra Epinion og Discus, at en væsentlig barriere for ufaglærte ledige, når det gælder uddannelse, er økonomien. Og den barriere er vi netop med til at udrydde ved at hæve dagpengesatsen.

Vi kan selvfølgelig ikke tvinge folk på skolebænken. Det kræver, at ledige selv ønsker det. Men forudsætningen for det er i mine øjne, at vi som samfund - lige fra politikere til sagsbehandleren i jobcenteret - tilskynder til og tror på, at de kan. Og det sætter denne aftale tyk streg under.

Den tid, hvor vi ikke havde andre redskaber i værktøjskassen end pisk til ledige, er heldigvis forbi.