Indvandrerkvindernes frihedskamp starter med beskæftigelse

Bragt i Berlingske

Af beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S)

Ali Aminali opfordrer mig i sin kommentar i Berlingske 20. april til at gøre noget, så indvandrerkvinder ikke tvinges til at stoppe studier og job, fordi baglandet trækker dem tilbage til kødgryderne. Og han konkluderer, at det er tid til at tage den minoritetsetniske ligestillingskamp op. Jeg kunne ikke være mere enig!

Det er et problem, når der er et betydeligt fald i beskæftigelsen blandt unge kvindelige ikkevestlige efterkommere og indvandrere, når de bliver gift. 

Det er et problem når hver tredje jobcentermedarbejder i København har haft kontakt til ledige etniske minoritetskvinder, som oplever pres fra deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Og det er et problem, når kvinder fra Mellemøsten, Nordafrika og Tyrkiet udgør en femtedel af personer, der har været på kontanthjælp i ti år i træk, men kun to procent af befolkningen generelt.

Det handler om negativ social kontrol, men det handler i høj grad også om manglende ligestilling. Alle i Danmark skal nyde godt af ligestilling. Men i alt for mange etniske minoritetsfamilier og – miljøer, er ligestillingen reelt sat ude af kraft.

Heldigvis tager mange etniske minoritetskvinder kampen op. Deres frihedskamp skal vi understøtte – og her er beskæftigelse helt centralt. For i Danmark var det, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og blev økonomisk uafhængige af deres mænd, at kvindefrigørelsen for alvor tog fart.

Derfor skal flere indvandrerkvinder i job, hvor de møder danske normer og værdier – og tjener deres egne penge og får den frihed, det giver. Vi har i årtier – måske på grund af misforstået godhed eller berøringsangst – forsømt at stille krav til kvinderne. Det har ikke været en hjælp og kun bidraget til at isolere dem yderligere fra fællesskabet.

Derfor arbejder regeringen på højtryk for at indføre et krav om, at man skal bidrage med 37 timer, hvis man skal have penge fra det offentlige.

Samtidig sender vi et klart signal til mændene om, at vi ikke accepterer forældede kulturelle forestillinger om, at kvinders plads er i hjemmet. I Danmark har både mænd og kvinder ret og pligt til at bidrage til fællesskabet.