Lønkompensation er det økonomiske bolværk i verdensomspændende krise

Bragt i flere regionale og lokale medier

Af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Det er snart et år siden, at store dele af Danmark lukkede ned første gang. Regeringens højeste prioritet har hele vejen været at inddæmme smitten. Succesfuld bekæmpelse af pandemien er afgørende for vores sundhed, men også en nødvendig betingelse for, at økonomien kan normaliseres på den anden side af krisen. Der er vi ikke endnu.

Men heldigvis er Danmark indtil nu kommet væsentligt bedre gennem krisen både sundhedsmæssigt og økonomisk end frygtet - og bedre end de fleste andre lande. Det skyldes, at vi i fællesskab har fået bremset smitten, når den er taget til i fart. Men det skyldes også en aktiv finanspolitik med massive hjælpepakker, der har holdt hånden under titusindvis af danske arbejdspladser.

Det er ikke bare noget regeringen siger. En omfattende undersøgelse blandt danske virksomheder bekræfter det. Hjælpepakkerne har reddet op mod 81.000 job, og det har modvirket en voldsom stigning i ulighed mange år ud i fremtiden, fastslår Birthe Larsen, lektor i økonomi på CBS, som er én af forskerne bag undersøgelsen.

Særligt lønkompensationen, der sammen med arbejdsmarkedets parter blev skabt til lejligheden, har været krumtappen i den danske kriseindsats. Ordningen har betydet, at lønmodtagerne har beholdt deres job og indtægt. Staten har sparet udgifter til dagpenge. Og virksomhederne har haft sikkerhed for, at produktionen hurtigt kunne komme op i gear, når vi var på den anden side. Til sammen har det fastholdt en vigtig tillid i samfundet.

Præcis som det giver god mening at dem, der mister jobbet, kan blive opkvalificeret til områder, hvor der er job. Regeringen har samlet afsat knap 1,7 milliarder kroner til opkvalificering, så vores arbejdsstyrke har kompetencerne til de tusindvis af grønne job, som bliver skabt de kommende år. Vi vil investere i mennesker i stedet for at skære ned.

Regeringen har undervejs haft finanskrisen i baghovedet. For finanskrisens sparepolitik anført af et borgerligt flertal lærte os - desværre på den hårde måde - at vi taber fremtidig vækst, hvis vi ikke investerer os ud af krisen og bekæmper arbejdsløshed.

Vi vidste derfor, at det handler om at investere i arbejdspladser, hvis vi skal klare os bedst muligt igennem corona-krisen, og at en del af løsningen skulle findes sammen med arbejdsmarkedets parter. Vi fik skabt lønkompensationen. Da ordningen var på sit højeste under første bølge, var mere end en kvart million danskere på lønkompensation, og vi undgik store stigninger i ledigheden, da lønkompensationen blev udfaset hen over sommeren 2020.

Kampen mod de negative økonomiske følger af coronaen er ikke slut endnu. Vi vil fortsætte den ekspansive linje, så længe det er nødvendigt, og forudsætningen for en relativ hurtig genopretning er til stede. Det skyldes blandt andet lønkompensationen, som har fastholdt forbindelsen mellem mange virksomheder og deres medarbejdere. Den kortsigtede håndtering af corona-krisen har på mange måder været langsigtet.