DEBATINDLÆG / 26-09-2022
Giv nu seniorerne en chance
Bragt i Avisen Danmark
Af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
I en tid, hvor arbejdsgiverne råber højt om mangel på arbejdskraft, er det uendeligt svært at forstå, at samme arbejdsgivere går udenom eller ligefrem skiller sig af med seniorerne.
Seniorer er en værdifuld ressource med dyrebar viden og erfaringer, som bør komme arbejdsmarkedet til gavn.
Beskæftigelsen er lige nu i top og ledigheden har ikke været lavere i 14 år. Det er glædeligt for os alle sammen.
Ikke mindst for de mange kontanthjælpsmodtagere, langtidsledige og ikke-vestlige indvandrere, som er blevet en del af det arbejdende fællesskab.
Men i dele af erhvervslivet og Velfærdsdanmark mangler vi hænder. Endda i stor stil. Og det kommer vi også til i årene fremover.
Derfor er det også foruroligende, at en ny undersøgelse fra Djøf viser, at man er i langt større risiko for at blive fyret som offentligt ansat, hvis man er over 50 år. Men det er desværre på ingen måde overraskende.
Fra undersøgelser ved vi, at seniorer i højere grad risikerer at stå uden job i længere tid, når de er blevet ledige.
Samtidig ved vi, at knap halvdelen af de ledige seniorer oplever at blive valgt fra pga. deres alder.
Men det er ikke bare en fornemmelse.
En undersøgelse fra rekrutteringsbureauet Ballisager viser ligefrem, at cirka hver femte arbejdsgiver frasorterer kandidater alene på baggrund af alder. Til trods for, at de fleste er væsentligt senere pensionsklar end tidligere, fordi vi lever længere.
Og til trods for, at seniorerne har masser at byde på og rent faktisk gerne vil bidrage.
Tidligere på året stillede regeringen forslag om at gøre det ulovligt for arbejdsgivere at screene jobansøgere på baggrund af deres alder. Og 1. juli blev forslaget så en realitet. Jeg gør mig ingen illusioner om, at det fikser alle problemer. Men jeg forventer, at forbuddet vil være med til at sikre, at arbejdsgiverne rent faktisk forholder sig til ansøgningen og ikke dåbsattesten, når de ansætter nye medarbejdere. Alle fortjener en fair chance for at blive vurderet på deres kvalifikationer.
Regeringen har også gjort meget for at tilskynde seniorerne selv til at blive længere på arbejdsmarkedet.
For det skal kunne betale sig at arbejde.
For eksempel indførte vi i 2019 en skattefri seniorpræmie for personer, der arbejder efter folkepensionsalderen.
Derudover har vi for nylig afskaffet ægtefællemodregning i social pension. Og i nærmeste fremtid kommer vi til at fremsætte et lovforslag, der skal afskaffe modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejdsindtægt.
Men regeringen kan ikke løse problemet alene. Og jeg undres ærlig talt, når man hører arbejdsgivere efterspørge flere hænder, mens dygtige og erfarne seniorer har sværere ved at komme tilbage i job og har større risiko for at blive fyret. Det må og skal vi ændre på.
Mange af de udfordringer, der fortsat er med at øge beskæftigelsen blandt seniorer, handler dog om kulturændringer og ændringer på den enkelte arbejdsplads. Derfor er det helt afgørende, at man også lokalt sikrer gode rammer for at flest muligt er en del af arbejdsmarkedet i længst mulig tid. Det er ikke bare til gavn for den enkelte, men også virksomhederne og samfundsøkonomien.
Af samme grund ønsker regeringen at nedsætte et Partnerskab om seniorer og erfarne hænder i job med arbejdsmarkedets parter og centrale aktører på seniorområdet. Det skal hjælpe os til at understøtte seniorernes deltagelse på arbejdsmarkedet.
Det er særligt vigtigt lige nu, hvor vi mangler hænder. Men udfordringen bliver ikke mindre i fremtiden.
Gennemsnitslevealderen er stigende og de store efterkrigstidsgenerationer på vej på pension. Derfor er det helt afgørende, at vi får alle ressourcer i spil. Også seniorerne.
Seniorer er en værdifuld ressource med dyrebar viden og erfaringer, som bør komme arbejdsmarkedet til gavn. Derfor er det nu tid til at vi alle - ikke mindst arbejdsgiverne - trækker i arbejdstøjet og viser vilje til at ændre på gamle mønstre og fordomme.
Det er også foruroligende, at en ny undersøgelse fra Djøf viser, at man er i langt større risiko for at blive fyret som offentligt ansat, hvis man er over 50 år.