Spring over hovedmenu

NYHED / 11-11-2011

Ny undersøgelse: Danmark er god til at tiltrække højtuddannet arbejdskraft

I Danmark er vi gode til at rekruttere højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Til gengæld er vi mindre gode til at få de nye landsmænd til at føle sig hjemme. Det viser en ny undersøgelse.

Der er rift om verdens kloge hoveder. En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at Danmark er god til at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Dog skal vi blive bedre til at holde øje med, hvilke kompetencer arbejdsmarkedet præcist har brug for, så der også er arbejde til de udlændinge, som kommer til landet.

Derudover skal Danmark være bedre til at fastholde den udenlandske arbejdskraft. Det er i høj grad op til danskerne, som udlændingene i SFI's undersøgelse beskriver som "lukkede".