Spring over hovedmenu

NYHED /

Tilbagetrækningsreform: Lovforslagene er fremsat

De fire lovforslag, der udmønter tilbagetrækningsreformen, er blevet fremsat i Folketinget. Højere efterlønsalder, kortere efterlønsperiode og mulighed for at få sine efterlønsbidrag tilbagebetalt skattefrit fra 2. april til og med 1. oktober 2012 er blandt hovedelementerne i lovforslagene.

Den 13. maj 2011 indgik Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale om senere tilbagetrækning. Den politiske aftale er blevet udmøntet i fire lovforslag, der er fremsat den 21. november 2011.

Højere efterlønsalder og kortere efterlønsperiode
Tilbagetrækningsreformen indebærer blandt andet, at efterlønsalderen bliver hævet med et halvt år om året fra 2014 til 2017. I 2017 kan man gå på efterløn, når man er 62 år, og få efterløn i fem år.

Derudover bliver efterlønsperioden forkortet fra fem til tre år. Det sker ved at hæve efterlønsalderen gradvist fra 2018 og frem til 2023. I 2023 kan man gå på efterløn som 64-årig og få efterløn i tre år.

Fradraget i efterlønnen for pensionsopsparinger bliver skærpet
Med reformen får størrelsen af ens pensionsopsparing større betydning for, hvor meget man kan få udbetalt i efterløn. Det gælder alle, der er født i 1956 eller senere. Arbejdsgiverpensioner, der udbetales løbende i efterlønsperioden, og alle livsvarige pensioner nedsætter efterlønnen med 64 procent af den årlige udbetaling. Alle andre kapital- og ratepensioner nedsætter årligt efterlønnen med fire procent.

Det bliver ikke længere muligt at undgå fradraget i efterlønnen for pensionsopsparinger ved at gå senere på efterløn.

Efterlønsbidrag kan udbetales skattefrit fra 2. april til og med 1. oktober 2012
Alle, der har indbetalt efterlønsbidrag, kan vælge at forlade efterlønsordningen og få sine efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant og skattefrit. Ansøgning om den skattefri tilbagebetaling kan kun ske fra 2. april til og med 1. oktober 2012.

Hvis man har indbetalt efterlønsbidrag i alle årene siden 1999, kan man få udbetalt cirka 67.000 kroner.

Hvis man vælger at få sine penge udbetalt og dermed forlade efterlønsordningen, er der tale om et endeligt fravalg. Man fravælger dermed både muligheden for at gå på efterløn og muligheden for at optjene skattefri præmie, og man vil ikke senere kunne fortryde fravalget.

Fire lovforslag er fremsat og udmønter reformen
Tilbagetrækningsreformen bliver udmøntet i fire lovforslag. Tre af lovforslagene er fremsat af beskæftigelsesministeren. Det drejer sig om:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love. I lovforslaget indgår blandt andet forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag.

Forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse. I lovforslaget indgår blandt andet forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag.

Forslag til lov om ændring af lov om delpension. I lovforslaget indgår blandt andet forhøjelse af delpensionsalder og forkortelse af delpensionsperiode.

Det fjerde lovforslag er fremsat af social- og integrationsministeren. Det drejer sig om:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension. I lovforslaget indgår blandt andet forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension.

Lovforslagene ventes at blive 1. behandlet i slutningen af november.

Lovforslagene på Beskæftigelsesministeriets område træder i kraft den 1. januar 2012. Lovforslaget om seniorførtidspension træder i kraft den 1. januar 2014.