Spring over hovedmenu

NYHED / 21-12-2011

Da ministeren mødte bornholmerne

Den 15. december besøgte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Raschs Pakhus på Bornholm for at møde øens beboere og få gode ideer og kommentarer til arbejdet på beskæftigelsesområdet.

Fremmødet er stort i Raschs Pakhus. Mange er kommet for at hilse på Mette Frederiksen og give hende gode råd med hjem til arbejdet som beskæftigelsesminister. En del er lidt grå på toppen, men det er ganske naturligt på Bornholm, hvor cirka en tredjedel af befolkningen er over 60 år. Et tal, som i øvrigt kommer til at stige kraftigt i takt med, at flere og flere unge forlader øen.

Det summer i lokalet og folk sludrer med hinanden om de spørgsmål og ideer, de har med til ministeren. En kvinde er i færd med at tage initiativ til et projekt for 25-40-årige ledige. Hun vil sende dem på dannelsesrejse hos forskellige virksomheder og organisationer i Danmark, så de på den måde kan finde ud af, hvor de passer ind på arbejdsmarkedet. Et initiativ, hun er spændt på at høre Mette Frederiksens mening om. Kvindens veninde sidder ved siden af og nikker samstemmende.

Der er ingen grund til at spilde tiden på at høre mig tale
Det er et borgermøde, der er lagt i ovnen til i Pakhuset. En gammel tradition fra det danske folkestyre, som alle ministre nu tager op igen. Frem mod jul møder de borgere i hele landet for at lytte og udveksle synspunkter.

Svingdøren går op, og Mette Frederiksen træder ind over trægulvet: ”Der er jo ingen grund til at spilde tiden på at høre mig tale, når jeg kan høre jeres historier og spørgsmål i stedet”, siger hun, og så er mødet i gang.

Først cirkler Mette Frederiksen rundt ved bordene og hilser på, så folk kan tale fortroligt under fire øjne. Men det viser sig, at bornholmerne hellere vil have et traditionelt debatmøde, og hurtigt tænder én en mikrofon, så alle kan høre med på spørgsmålene og svarene fra ministeren. Mette Frederiksen lytter opmærksomt.

Virksomhederne har et ansvar
Den økonomiske krise bliver bragt op i debatten flere gang i løbet af eftermiddagen. Især dens konsekvenser for de unge er bekymrende.

En mand spørger, om det ikke var en ide simpelthen at tvinge statslige virksomheder til at tage unge i praktik? ”Jo da!”, udbryder Mette Frederiksen og fortæller, at forslaget faktisk allerede er i finanslovsaftalen for 2012, hvor der står, at der skal være sociale klausuler om praktikpladser, når det offentlige udbyder opgaver.

Papirmonstret, børnelokkervirksomhederne og den gode bearnaise
Endnu en tilhører melder sig i debatten og sætter hovedrystende fokus på ”børnelokkervirksomhederne”, hvor alle de unge, der er droppet ud af en uddannelse, ender som ufaglærte. ”Det er der jo slet ingen fremtid i”, konstaterer han.

De fremmødte er ved at være varme i debatmusklerne nu, og i løbet af den næste times tid bliver der både talt om opskriften på en god bearnaisesauce, fremtiden for verdens bedste pølse (den bornholmske selvfølgelig) og ”papirmonstret”, der æder sig ind på Danmark i form af attester og blanketter.

Når det kommer til bureaukrati, vil en del tilhørere også gerne høre, om det er muligt at gøre optjeningsreglerne for dagpengemodtagere på Bornholm lidt mere fleksible. De er svære at leve op til, når man bor på en ferieø, hvor meget af arbejdet er sæsonbetinget.
 
Det er svært!
Længere inde i mødet spørger en herre, om det ikke var en ide at flytte nogle af alle de statslige arbejdspladser til Bornholm for at give beskæftigelsen et skub i den rigtige retning? "Vi har ingen planer om det, som det ser ud nu", lyder det direkte svar fra Mette Frederiksen. For ministeren ligger fremtiden først og fremmest i hænderne på bornholmerne: "I skal selv drive beskæftigelsen frem, hvis det skal holde".

Der er tillid til bornholmernes mod til at satse på iværksætteri og skabe produkter, der slår konkurrenterne af pinden. Men det kræver hårdt arbejde: "Er det let? Nej. Er det svært? Ja!", konkluderer Mette Frederiksen. Man fornemmer et par sekunders pause, hvor ministeren observerer, hvordan en så konkret udmelding bliver modtaget. Men det virker ikke, som om bornholmerne er bange for at tage øen i egen hånd. Tværtimod.

Der er sat punktum for debatten, mikrofonen er slukket, og den sidste småkage er forsvundet. Men snakken fortsætter livligt, mens de fremmødte knapper jakkerne, siver ud i vintermørket og hjem til aftensmaden.