Spring over hovedmenu

NYHED / 27-04-2012

EU's ungeledighed var i fokus i Horsens

Torsdag den 26. april åbnede Beskæftigelsesministeriet sammen med Socialministeriet EU-konferencen, ”Beskæftigelse og inklusion af unge under krisen” i Horsens. Især mulighederne for ledige unge uden uddannelse blev ved at dukke op.

- Vi risikerer at skabe en tabt generation, hvis ikke vi vender udviklingen nu.

Sådan åbner departementschef i Beskæftigelsesministeriet, Bo Smith, det danske EU-formandskabs konference om beskæftigelse og inklusion af unge under krisen. Ingen på tilhørerpladserne hverken gisper, spjætter eller ryster på hovedet over den dramatiske udmelding. Alle ved, at det er alvor nu.

De næste to dage skal repræsentanter fra EU’s medlemslande fokusere på, hvordan vi holder fast i den store gruppe europæiske unge, som netop nu står uden for arbejdsmarkedet. Den nye forkortelse ”NEET”, som dukker op igen og igen, vidner om, at ungearbejdsløsheden er blevet et så udbredt fænomen, at man endda kan tale indforstået om den. Forkortelsen står for ”Neither in Employment, Education or Training”. Netop denne gruppe unge er i særlig risiko for at blive del af en tabt generation, hvis ikke nogen finder ud af, hvordan vi får den med ind på arbejdsmarkedet i en fart.

Selvom konferencens deltagere er mødt op for at samle og dele ny viden, er alle enige om, at EU's medlemslande er så forskellige, at det er helt umuligt at nå frem til én fælles strategi for, hvordan vi bekæmper ungearbejdsløsheden.

- No one size fits all, lyder det flere gange fra mikrofonen på talerstolen.

The Sweet Spot
På trods af forskellighed er der dog alligevel ét tiltag, som bliver ved med at vende tilbage både fra oplægsholderne på scenen og over kaffekopperne blandt dagens deltagere: Lærlingeuddannelse.

- Mange arbejdsgivere taler om, at de har svært ved at finde de rette kompetencer, når de rekrutterer, fortæller Jörg Schubert og Kai Holleben, som er henholdsvis partner og seniorrådgiver i konsulentvirksomheden McKinsey & Company.

- Det kan en læreplads være løsningen på.

Konsulenterne får tilhørerne til at spidse ører med en model, der viser, at en ung ufaglært kan øge sin livsindkomst med 150.000 euro ved at gennemføre en lærlingeuddannelse, mens arbejdsgiveren kommer til at tjene 25.000 euro, fordi han eller hun får dygtigere arbejdskraft.

- Det handler bare om at planlægge det rigtigt, så rammer man ”The Sweet Spot”, siger Jörg Schubert og Kai Holleben.

Ja, og så er det selvfølgelig også værd at tænke på alle de penge, samfundet sparer ved, at unge uddanner sig og kommer i arbejde i stedet for at gå derhjemme. I OECD-landene er unge ufaglærte gennemsnitligt kun i arbejde i 1,6 år de første fem år, efter de afslutter skolen. Det er ret dyrt for et samfund.

De sunde klarer krisen bedst
Bagefter træder Stefano Scarpetta, som er leder af arbejdsmarkedsanalyse i OECD, op på scenen og minder om, at et samfund med en aktiv ung arbejdsstyrke også nemmere klarer skærene i krisetider:

- De lande, som havde bedst hånd om ungdomsarbejdsløsheden før 2008, blev både mindre hårdt ramt af krisen og kom efterfølgende hurtigere på ret kurs igen. De lande, som også før krisen haltede bagefter med at få de unge ind på arbejdsmarkedet, har nu så mange ledige, at det er svært at vende skuden igen.

Det bekræfter Julio Martínez Meronõ, som er rådgiver for direktøren i den nationale arbejdsformidling i Spanien. Han er sammen med repræsentanter fra Finland, Holland og Polen kommet på scenen for at fortælle om beskæftigelsessituationen i deres lande.

- Vi har sådan set udtænkt strategien, men den er bare svær at udføre, fortæller han og refererer til de meget stramme budgetter, Spanien lider under for øjeblikket.
 
Ingen bløde tilgange
Holland er det OECD-land, som har den laveste ungdomsarbejdsløshed. Det forklarer Kees Terwan, som er seniorrådgiver i det hollandske Social- og Beskæftigelsesministerium under overskriften: Ingen bløde tilgange. Den dækker over lave sociale ydelser og lave startlønninger til unge. Til spørgsmålet, om lave lønninger ikke er diskriminerende over for unge, svarer Terwan, at netop lønnen åbner døren til det første job, der er så umådelig vigtigt for at få fodfæste på arbejdsmarkedet:

- Det kan godt være, at den lave løn betyder, at man må bo lidt længere hjemme hos mor og far, men i det mindste er man inde. Og herfra kan man lære og udvikle sig, konkluderer han.

Østrig leverer lærepladser
Konferencens førstedag slutter af med tre forskellige workshopper. En af dem handler blandt andet om, hvordan man kan opkvalificere unge uden uddannelse.

Her fortæller Werner Schelling fra den offentlige arbejdsformidling i Østrig om sit lands erfaringer med lærlingeuddannelser. På det punkt viser det sig hurtigt, at Østrig er lidt af en rollemodel.

Cirka 40 procent af de østrigske unge mellem 15-19 år starter deres uddannelse via en læreplads. De unge, som har problemer med selv at finde en virksomhed, der vil tage dem ind, får et lærlingeløntilskud med fra det offentlige. Det åbner en del døre, forklarer Schelling. Af de 12.716 unge, der sidste år fik et tilskud, var 83,2 procent i arbejde eller i et ikke-støttet forløb, da de var færdig med deres lærlingeuddannelse.

- Det er et tal, jeg er ret tilfreds med, konstaterer Werner Schelling.

Han bliver bakket op af tal fra OECD, der viser, at de lande, der har et stærkt udviklet lærlingesystem, også har den laveste ungdomsarbejdsløshed. Her ligger Østrig på andenpladsen.

Tryllestaven
Selvom ingen leder efter en fælles løsning på ungearbejdsløsheden, er det efterhånden gået op for deltagerne, at der måske alligevel er nogle dyrebare indsigter at tage med hjem. Og måske er der endda et grundlæggende tiltag, som virker for de fleste?

Til det spørgsmål svarer Kai Holleben fra McKinsey & Company:

- Nu må vi huske, at der ikke er nogen tryllestav, når det kommer til at løse problemet med ungdomsarbejdsløshed. Men lærepladser kommer faktisk tæt på, fordi de gavner både arbejdsgiverne, de unge og statskassen.

Med disse ord rejser konferencens deltagere hjem for at fortsætte arbejdet på det store net, der skal fange generationen af unge, hvis den falder. Og nu er i hvert fald én mulig redningsline identificeret.