Spring over hovedmenu

NYHED / 27-08-2012

Finanslov: Ledige skal have et reelt uddannelsesløft

Regeringen afsætter cirka en halv milliard kroner til at give ledige et uddannelsesløft, så de kan komme i arbejde og blive rustet til fremtidens arbejdsmarked. Det fremgår af finansloven for 2013, som regeringen har offentliggjort.

Finanslovsforslaget for 2013, som regeringen har lagt frem, indeholder en massiv satsning på at give ledige et uddannelsesløft. I de kommende tre år er der afsat cirka en halv milliard kroner til at give uddannelse til ufaglærte og faglærte ledige samt ledige med en forældet uddannelse. Dermed fortsætter regeringen omlægningen af aktiveringsindsatsen, så der satses endnu mere på uddannelse og opkvalificering frem for kommunale aktiveringstilbud.

Uddannelsesløftet kommer også til at gavne ledige, der risikerer at miste dagpengene i 2013 som følge af afkortningen af dagpengeperioden.

”Hvis vi skal sikre de ufaglærte på fremtidens arbejdsmarked, så er en uddannelse langt mere værd end noget andet. Vi tror, vi kan komme længst med et reelt uddannelsesløft – også til ledige, som længe har stået uden for arbejdsmarkedet. Jo bedre uddannelse du har, jo stærkere står du. Derfor skal vi væk fra at aktivere for aktiveringens skyld og i stedet give vores arbejdsløse reel kompetence, viden og uddannelse,” siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Ungepakke er en del af finanslovsforslaget
I finanslovsudspillet indgår også en ungepakke, hvor der i 2012-2016 er 645 millioner kroner til indsatsen. Pakken skal sikre, at flere unge kommer i gang med en uddannelse. At unge, der ikke umiddelbart kan gå i gang med en uddannelse, bliver hjulpet på vej. Og at der bliver skabt flere pladser på arbejdsmarkedet for de unge, der er færdige med en uddannelse.

Ungepakken består af otte initiativer. Fire af initiativerne til 264 millioner kroner skal hjælpe unge uden uddannelse. Det drejer sig om brobygning til uddannelse, praktikkonsulenter, bedre voksenlærlingeordning og uddannelsespulje for langtidsledige ufaglærte og faglærte unge.

Fire initiativer til 381 millioner kroner skal hjælpe nyuddannede unge i job. Det drejer sig om styrket jobrotationsordning, fagpilotordning, styrket videnpilotordning og partnerskaber om dimittendjob.
 
Bedre forebyggelse og fastholdelse
En målretning af Forebyggelsesfondens midler er også en del af finanslovsudspillet. Regeringen spiller ud med ti initiativer til i alt en milliard kroner, der skal sikre en bedre forebyggelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Der er blandt andet afsat penge til at øge tilsyn og rådgivning, til at tilbyde virksomhederne konkret og enkel hjælp i det daglige arbejde og til at sætte ind over for arbejdsulykker. Samtidig skal der bruges flere penge på at sikre et bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, ligesom der bliver afsat penge til at give virksomheder en bonus, hvis de ansætter en person i fleksjob under ti timer om ugen.

Beskæftigelsesministeriets udgifter: 67,5 milliarder kroner
Beskæftigelsesministeriet administrerer en lang række indkomstoverførsler, og det er i dét lys, man skal se de samlede udgifter, som i 2013 ventes at være 67,5 milliarder kroner.

Hovedudgifterne på beskæftigelsesområdet:

  • 21,1 milliarder kroner til efterløn
  • 12,4 milliarder kroner til dagpenge og kontanthjælp
  • 15 milliarder kroner til dagpenge ved barsel og sygdom
  • 15,6 milliarder kroner til aktiv beskæftigelsesindsats
  • 1,2 milliarder kroner til integrationsområdet
  • 2,1 milliarder kroner til drift og puljer

Samtlige udgiftsposter på Beskæftigelsesministeriets område fremgår af §17 i finanslovsudspillet.