Spring over hovedmenu

NYHED / 11-09-2012

Private virksomheder er gode til at hjælpe udsatte ledige i arbejde

Især løntilskudsjob hos en privat virksomhed ser ud til at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet. Det viser en gennemgang af 35 danske og internationale studier, som SFI står bag.

Det virker, når private virksomheder inviterer udsatte ledige med andre problemer end ledighed, inden for på arbejdspladsen. En af årsagerne er, at private virksomheder i mange tilfælde havde som mål at kunne ansætte de ledige, når tilskudsperioden hørte op. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

SFI har gennemgået 35 danske og internationale studier af indsatser, hvor ledige deltager i hverdagen på en arbejdsplads. Alle virksomhedsrettede indsatser var for ledige, som har andre udfordringer ud over ledighed.