Spring over hovedmenu

NYHED / 05-09-2012

Sygemelding øger risikoen for flere sygemeldinger og ledighed

Har man først været sygemeldt, stiger risikoen for at man på et senere tidspunkt bliver arbejdsløs, førtidspensioneret eller sygemeldt igen. Det viser en stor undersøgelse af alle sygemeldte i Danmark fra 2004 til 2008.

Tidligere sygemeldte har øget risiko for at blive sygemeldte igen, at blive arbejdsløse eller førtidspensionerede. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Især unge mellem 20-29 år har en større risiko for at blive arbejdsløse efter en sygemelding. Risikoen for at blive førtidspensioneret efter en sygemelding varierer alt efter, hvilken region man bor i.

NFAs undersøgelse har fulgt 390.060 personer fra deres første sygemeldingsdag i 2004 og frem til foråret 2008.