Spring over hovedmenu

NYHED / 31-01-2014

Kontanthjælp skal ikke være et livsvilkår

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen stillede i januar op til debat ved to store opstartskonferencer, efter kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014.

Lydniveauet er højt, for “hvor er Henning?”, “hvem kommer ellers?” og “Nina, er du her også?”. Mere end 800 ansatte, medlemmer og politikere fra kommuner, beskæftigelsesråd, jobcentre og uddannelsesinstitutioner er i januar mødt frem til to store konferencer i Bella Center i København og Nordjyske Arena i Aalborg for at udveksle viden og redskaber om den reform af kontanthjælpssystemet, der netop er trådt i kraft.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen er også mødt op for at debattere reformen med dem, der skal få den til at virke ude i virkeligheden. Da ministeren har fået mikrofonen på plads, stiller hun et spørgsmål til salen: “Hvad er det egentlig kontanthjælpssystemet skal kunne?”

Mette Frederiksens eget svar er tre ting:

  1. Sikre at der er et socialt sikkerhedsnet, så man kan få offentlig forsørgelse, når alt andet ikke lykkes.
  2. Understøtte at alle mennesker kan udnytte det potentiale, de har.
  3. Understøtte intentionen om, at der er lige muligheder for alle i samfundet.

Har fokuseret på forsørgelse
- Hvis jeg skal være barsk – bare så vi også kommer i gang med diskussionen, indskyder Mette Frederiksen og melder sig klar til at blive udfordret i den efterfølgende debat: – Så vil det være min påstand, at kontanthjælpssystemet, som det har været indrettet frem til i dag, primært har levet op til det første punkt; at sikre en offentlig forsørgelse til dem, der har brug for det, og det er vigtigt, men ikke nok.

- For kontanthjælpssystemet lever ingenlunde op til den demokratiske – og for mit vedkommende socialdemokratiske – idé om, at alle børn skal have de samme muligheder i det her samfund. Ingenlunde, gentager ministeren, inden hun fortsætter med et rungende “tværtimod”:

- Kontanthjælpen er i dag blevet noget, der går i arv fra én generation til den næste. I det ligger der en af de største sociale udfordringer i det her samfund, understreger ministeren.

Springbræt frem for benspænd
For Mette Frederiksen har en af de væsentlige grunde til reformen af kontanthjælpssystemet været, at det, der oprindeligt var tænkt som en kortvarig ydelse, er blevet et livsvilkår for mange. Stedet hvor borgere – og ikke mindst deres børn – lever deres liv.

- Vi bliver nødt til at sikre, at kontanthjælpen igen bliver en kortvarig ydelse. Den skal selvfølgelig fortsat fungere som den underste del af vores sociale sikkerhedsnet, men det sociale sikkerhedsnet må ikke komme til at spænde ben for mennesker og deres liv. Det skal snarere være springbrættet til noget andet, siger hun.

Derfor er reformens principper om uddannelse til unge, der ikke har en, krav om at dem, der kan, arbejder for deres ydelse, og en tværfaglig og sammenhængende indsats til udsatte borgere alle led i, at flere får mulighed for at realisere deres potentiale og blive en del af arbejdsmarkedet.

- Som afslutning vil jeg sende en meget kraftig appel til, at vi alle sammen gør, hvad vi kan for at få reformen til at virke. For de mennesker, der er i kontanthjælpssystemet i dag, skal ikke blive ved med at være der. De skal have den uddannelse og den tilknytning til arbejdsmarkedet, der gør, at de kan forme deres eget liv – og ikke mindst sikre, at deres børn får bedre betingelser, end de selv har haft, slutter Mette Frederiksen, der under debatten bliver udfordret på alt fra nedsættelsen af ydelser, tværfagligt samarbejde, visitering af unge og integrationen med den forestående reform af erhvervsuddannelserne.