Spring over hovedmenu

NYHED / 04-02-2014

Ny praksis for to erhvervssygdomme

Erhvervssygdomsudvalget ændrer praksis i sager om kirtelcellekræft og udsættelse for træstøv samt i sager om brystkræft og natarbejde.

På sit seneste møde i december har Erhvervssygdomsudvalget besluttet at ændre praksis for sager om kirtelcellekræft i næse og bihuler i forbindelse med udsættelse for træstøv og for sager om brystkræft og natarbejde.

Forskningen har vist, at risikoen for kirtelcellekræft i næsen og bihulerne er øget allerede efter nogle års udsættelse af træstøv selv ved lave niveauer. Derfor ændres praksis, så denne kræftform anerkendes som en erhvervssygdom efter få års eksponering – typisk efter fire år.

For sammenhængen mellem brystkræft og natarbejde har forskningen vist, at der ikke længere er tilstrækkelig lægelig viden, der bekræfter en sammenhæng mellem natarbejde mindst én gang om ugen i mindre end 25 år og udviklingen af brystkræft. Derfor skal disse sager ikke længere forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. De kan fremover afgøres administrativt af Arbejdsskadestyrelsen.