Spring over hovedmenu

NYHED / 01-09-2014

Et godt fysisk arbejdsmiljø øger produktiviteten

Et stort nordisk forskningsprojekt viser en positiv sammenhæng mellem godt fysisk arbejdsmiljø og virksomhedens produktivitet.

Et godt fysisk arbejdsmiljø smitter positivt af på produktiviteten i private virksomheder, lyder det i et nyt stort, nordisk forskningsprojekt.

Forskningsprojektet fra Nordisk Ministerråd er baseret på mere end 20.000 observationer i private virksomheder på tværs af forskellige brancher i både Danmark, Finland, Norge og Sverige. Det er dermed det mest omfattende studie af sin art. Tidligere undersøgelser har primært set på virksomheder i samme branche.

Sammenhæng mellem fysisk arbejdsmiljø og produktivitet gælder også, når der tages højde for forhold som uddannelsesniveau, brancher og konjunkturændringer.