Spring over hovedmenu

NYHED / 18-12-2014

Få overblik over støttemuligheder i jobcentret

Virksomheder kan nu få et hurtigt overblik over de mange ordninger og muligheder jobcentrene tilbyder, når medarbejdere skal fastholdes eller ansættes.

Videnhuset Cabi har lavet en oversigt over de forskellige muligheder for hjælp og økonomisk støtte, som virksomheder kan få fra jobcentret, når de fx skal fastholde en sygemeldt medarbejder, eller hvis de ønsker at tilknytte en person til virksomheden, som kommer fra ledighed.

Målet med oversigten er at hjælpe virksomheder til at se løsninger og muligheder, som de i første omgang ikke selv har været opmærksomme på. Har virksomheden fx en sygemeldt medarbejder, som gerne vil starte langsomt op på arbejde, er der følgende muligheder:

  • Delvis syge- eller raskmelding
  • Fast Track
  • Mulighedserklæring
  • Udarbejdelse af fastholdelsesplan

Værktøjet er blevet til efter ønske fra flere virksomheder og brancher, der har haft svært ved at få overblik over, hvad jobcentrene kan tilbyde.