Spring over hovedmenu

NYHED / 19-05-2015

Nyttejob får unge hurtigere i job eller uddannelse

Nytteindsatsen har en markant målbar effekt for de unge, der modtager uddannelseshjælp, og som er åbenlyst uddannelsesparate. Det viser en ny analyse, der er lavet på baggrund af kontanthjælpsreformen.

For unge uddannelsesparate i kontanthjælpssystemet er vejen til job og uddannelse blevet kortere. Med kontanthjælpsreformen blev det fra politisk hold understreget, at alle åbenlyst uddannelsesparate unge modtagere af uddannelseshjælp skal yde noget for den understøttelse, de modtager. Det sker blandt andet gennem nytteindsatsen, som betyder, at kommunerne kan pålægge den unge at tage imod et nyttejob i en periode på op til 13 uger. Reformen trådte i kraft ved årsskiftet 2014 og Beskæftigelsesministeriet har undersøgt, om gruppen af unge, der deltager i nytteindsatsen, kommer hurtigere i job eller uddannelse, end de ellers ville have gjort.

Analysen baserer sig på knap 8.900 unge, der er begyndt på uddannelseshjælp i de første tre kvartaler af 2014, og som er vurderet åbenlyst uddannelsesparate. Blandt den gruppe var knap 1.500 unge omfattet af nytteindsatsen. Effekterne af at deltage i nytteindsatsen er undersøgt ved at tage udgangspunkt i gruppen af de knap 8.900 unge.

Gruppen følges, fra de unge træder ind i kontanthjælpssystemet, til de eventuelt deltager i nytteindsats, og til de forlader systemet igen. I analysen undersøges det, om den gruppe, der deltager i nytteindsats, hurtigere forlader kontanthjælpssystemet end dem, der på samme tidspunkt i deres ledighedsforløb ikke er omfattet af indsatsen eller andre former for aktivering.

Konkret sker der mere end en fordobling af afgangsraten fra uddannelseshjælp, mens unge deltager i nytteindsats, da raten ændres med 136 procent. Det betyder, at det ikke fastholder unge i ledighed at deltage i nytteindsats, men i stedet tilskynder dem til at finde job og uddannelse.

Også når nytteforløbet er afsluttet, kan man se en positiv effekt. Her sker der mere end en fordobling af job- eller uddannelseschancerne i en længere periode. Afgangsraten ændres således med 168 procent.

Analysen viser også, at nytteindsatsen har effekt både for unge mænd og unge kvinder, ligesom indsatsen også har effekt for unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund.

Fakta
Nyttejob kan maksimalt vare i 13 uger.

Skal der oprettes nyttejob på en arbejdsplads, skal ledelsen drøfte det med en tillidsrepræsentant eller en medarbejderrepræsentant.

Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og ansatte med tilskud. Det kaldes rimelighedskravet.

Tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren skal skriftligt tilkendegive, at rimelighedskravet er overholdt.

De Regionale Arbejdsmarkedsråd kan give dispensation fra rimelighedskravet.

Kommunernes strategi for nyttejob skal årligt drøftes i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, som kender arbejdsmarkedet og kan understøtte, hvad der er bedst for det lokale arbejdsmarked.