NYHED / 04-05-2015
Udenlandske entreprenører får hjælp til at søge dansk arbejdskraft
Hotline kan nu også hjælpe udenlandske entreprenører med at rekruttere dansk arbejdskraft til større bygge- og anlægsprojekter i Danmark.
Udenlandske entreprenører kan nu få hjælp fra en hotline i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at rekruttere dansk arbejdskraft til større bygge- og anlægsprojekter i Danmark.
Hotlinen kan også hjælpe med at koordinere kontakten til det relevante jobcenter og a-kasse eller til arbejdsmarkedets parter ved mere generelle spørgsmål om det danske arbejdsmarked.
STAR har samtidig i samarbejde med arbejdsmarkedets parter udarbejdet en pjece til udenlandske entreprenører om, hvordan de kan bruge hotlinen til at få hjælp af jobcentre, a-kasser og fagforeninger til at rekruttere dansk arbejdskraft.