Spring over hovedmenu

NYHED / 17-08-2015

Ny guide til virksomheder går bagom arbejdsulykker

Virksomheder kan i en ny guide hente hjælp til at lære af de arbejdsulykker, der er sket på arbejdspladsen, så ulykkerne ikke sker igen.

Arbejdstilsynet har udviklet en ny guide kaldet ’Guide til læring af ulykker’, der skal hjælpe arbejdspladser med at forebygge arbejdsulykker.

Målet er, at virksomheden kommer bagom ulykkens årsager og derigennem kan identificere, hvor sikkerheden skal forbedres for at undgå, at en ulykke gentager sig.

Guiden hjælper blandt andet arbejdspladsen med at analysere og kortlægge baggrunden for en ulykke ved at fokusere på de hændelser, der gik forud for ulykken. Samtidig er der fokus på at afdække, om der er sket svigt i planlægningen eller personlige svigt.