Spring over hovedmenu

NYHED / 27-10-2015

Samråd om Arbejdstilsynets bevilling

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen er kaldt i samråd om regeringens finanslovsudspil for 2016 og de planlagte nedskæringer på Arbejdstilsynets område.

Folketingets Beskæftigelsesudvalg har kaldt beskæftigelsesministeren i samråd tirsdag den 10. november 2015 om regeringens finanslovsudspil for 2016, hvor der lægges op til, at bevillingen til Arbejdstilsynet reduceres.

Ministeren skal blandt andet redegøre for tendenser i udviklingen i antallet af arbejdsskader og ulykker, og hvordan de muliggør en mindre bemanding i Arbejdstilsynet.