Spring over hovedmenu

NYHED / 19-11-2015

Lovforslag om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse fremsat

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har fremsat lovforslaget, som ændrer organiseringen og administrationen af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Der skal sikres en effektivisering af sekretariatsfunktionen og bestyrelsen i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Derfor har Jørn Neergaard Larsen fremsat et lovforslag i Folketinget, som skal ændre organiseringen og administrationen af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Med lovforslaget overgår fonden fra at være et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning til at blive en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Formålene med anvendelsen af fondens midler forbliver uændrede, og den vil stadig blive betegnet som en fond.

Folketinget 1. behandler lovforslaget fredag den 20. november 2015.