Spring over hovedmenu

NYHED / 21-12-2015

Perspektiv på arbejdsmarkedet er udkommet

Beskæftigelsesministeriets nyhedsbrev, Perspektiv på arbejdsmarkedet, er udkommet. Læs om effekterne af sygedagpengereformen, og hvad der sker med en gruppe af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, når det lykkes at komme i job.

I det nye nummer af Perspektiv på arbejdsmarkedet kan du læse om to nye analyser fra Beskæftigelsesministeriet:

Sygedagpengereformen får flere hurtigt tilbage i job
Med sygedagpengereformen blev det besluttet at fremrykke revurderingstidspunktet for sygemeldte og samtidig sikre en tidlig indsats med fokus på at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. En ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at flere efter reformen kommer i beskæftigelse lige omkring revurderingstidspunktet.

Det betaler sig at få foden inden for på arbejdsmarkedet
Ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at langtidsledige kontanthjælpsmodtagere kan se frem til en stigning i løn og arbejdstid over tid, når de får foden inden for på arbejdsmarkedet. I analysen er det undersøgt, hvad der sker med en gruppe af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, der kommer i arbejde. Fastholder de jobbet? Rykker de sig lønmæssigt? Eller kommer de hurtigt tilbage på offentlig forsørgelse?