Spring over hovedmenu

NYHED / 15-01-2016

Samråd om arbejdsmiljørepræsentanter

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen er kaldt i samråd om vilkårene for arbejdsmiljørepræsentanter.

Beskæftigelsesudvalget har kaldt beskæftigelsesministeren i samråd om arbejdsmiljørepræsentanters vilkår. Det sker blandt andet på baggrund af en undersøgelse fra 3F, der viser, at arbejdsmiljørepræsentanterne ikke får den uddannelse inden for deres hverv, som de skal have.

Samrådet finder sted fredag den 12. februar 2016, og samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).

På samrådet skal ministeren blandt andet redegøre for sin holdning til undersøgelsen fra 3F om manglende uddannelse. Ministeren skal også redegøre for sine mål for arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår, sit syn på uddannelsen af arbejdsmiljørepræsentanter, og om ministeren finder uddannelsen dækkende.