Spring over hovedmenu

NYHED / 21. april 2016

Kampagne: Sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur har med en ny kampagne sat fokus på at skabe gode arbejdsmiljøforhold for en aldrende arbejdsstyrke.

En ny kampagne fra Det Europæiske Arbejdsmiljø under temaet: ”Et sikkert og sundt arbejdsmiljø – sikre og sunde arbejdspladser for alle aldre” har til formål at sikre sunde arbejdsforhold for alle aldre gennem hele arbejdslivet.

Kampagnen har fokus på mennesker i alle aldre og giver virksomheder og medarbejdere information og værktøjer til at skabe gode arbejdsforhold for både unge og ældre medarbejdere.

Det sker blandt andet gennem workshops og en arbejdsmiljøuge for virksomheder, faglige organisationer og uddannelsesinstitutioner, som kommer til at foregå i både 2016 og 2017.

Baggrunden for kampagnen er, at arbejdstagerne bliver stadig ældre, og det forventes, at flere kommer til at få et længere arbejdsliv og dermed øget risiko for kroniske sundhedsproblemer.

Alene aldersgruppen 55-64 år forventes at udgøre næsten en tredjedel af arbejdsstyrken i 2030 i mange europæiske lande, og derfor er det vigtigt at sætte fokus på gode og sunde arbejdsforhold gennem et helt arbejdsliv.

Læs mere om kampagnen på Arbejdstilsynets hjemmeside