Spring over hovedmenu

NYHED / 20-06-2016

Vejledning om rettigheder ved graviditet og barsel

Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en vejledning, der tydeliggør lønmodtagernes rettigheder og beskyttelse ved graviditet og barsel.

Hvilke rettigheder har man, hvis man som gravid bliver afskediget fra sin arbejdsplads? Det kan man blandt andet få svar på i Beskæftigelsesministeriets vejledning om rettigheder og beskyttelse ved graviditet og barsel.

Målet med vejledningen er at forbedre informationen om, hvordan man som lønmodtager er stillet i relation til graviditet og barsel. Vejledningen er desuden en konkret opfølgning på en rapport fra Institut for Menneskerettigheder om oplevet diskrimination af forældre i forbindelse med graviditet og barselsorlov.

Samtidig har Beskæftigelsesministeriet udarbejdet en rapport, der indeholder en gennemgang af omfanget af afskedigelser i Danmark på grund af graviditet og barsel for perioden 2012-2014.

Vejledningen og rapporten kan findes på ministeriets hjemmeside.

Læs vejledningen om rettigheder ved graviditet og barsel (PDF)

Læs rapporten om omfanget af afskedigelser ved graviditet og barsel 2012-2014 (PDF)