Spring over hovedmenu

NYHED / 24-08-2016

Regeringen lancerer ny hjemmeside til borgerne

Fremover skal det være lettere at finde information og få et overblik over regeringens politik med den nye hjemmeside, regeringen.dk.

Som borger kan det sommetider være svært at navigere rundt i det hav af hjemmesider, der både tangerer Folketinget, ministerier og styrelser.

Derfor har regeringen valgt at samle information om regeringens politik på den nye hjemmeside, regeringen.dk, der lanceres i dag.

Den nye hjemmeside erstatter ikke ministeriernes allerede eksisterende hjemmesider, men vil fungere parallelt med dem og være en central indgang for borgerne til at finde rundt i regeringens politik.

Det betyder også, at Beskæftigelsesministeriets hjemmeside vil fungere som hidtil, men med den nye hjemmeside, kan borgerne fx få et kort overblik over regeringens politik på beskæftigelsesområdet og finde centrale nyheder og temaer, som vil linke direkte til bm.dk.

Med den nye hjemmeside er der også fokus på, at borgerne kan høre udtalelser fra ministrene og se liveoptagelser fra pressemøder.

Se den nye hjemmeside regeringen.dk

Læs om beskæftigelsesområdet på regeringen.dk

Hør beskæftigelsesministeren fortælle om trepartsaftalen på regeringen.dk

Portræt med beskæftigelsesministeren på regeringen.dk