Spring over hovedmenu

NYHED / 06-09-2016

Kemiens Dag har i år fokus på arbejdsmiljø

Som noget nyt i år er arbejdsmiljø et af hovedtemaerne til Kemiens Dag, der i år løber af stablen den 23. november.

Kemiens Dag byder i år op til debat for entusiaster inden for kemi og kemikalier samt arbejdsmiljø. Dagen vil blive afholdt den 23. november 2016 i Industriens Hus i København og for første gang er arbejdsmiljø sat på dagsordenen som et af hovedtemaerne.

Dagen vil blive brugt til at debattere aktuelle kemikaliespørgsmål på arbejdspladser. Der vil blandt andet være fokus på, hvordan virksomheder og medarbejdere kan sikre sig mod skadelige kemikalier, der i sidste ende kan forårsage sygdomme, hvis ikke de håndteres korrekt.

EU’s initiativer med at mindske kemikaliepåvirkningen på arbejdspladser, som er en del af EU’s arbejdsmiljøstrategi 2014-2020, er også sat på dagsordenen.

Læs mere om kemiens dag på Arbejdstilsynets hjemmeside